Du kan læse hele vores dækning af Radikale Venstre’s sag om dokumentfalsk her. Der har du også mulighed for at se den forfalskede mail.
Radikale Venstre vil, hvis de da overhovedet vælger at kommentere på sagen, sikkert påstå, at deres medlem og kandidat Janus Tobias Saito-Madsen’s beskidte metoder med dokumentfalsk og falske beskyldninger mod en politisk modstander, Dansk Folkeparti’s Erik Høgh-Sørensen, er et enkeltstående lokalt tilfælde.
Man skal dog ikke lede længe, før man finder beviser på, at Radikale Venstre ikke er dansk politisk samvittighed, ikke er de dydsmønstre, som partiet ellers opfatter sig selv som.
Seriekrænkere på stribe
I forbindelse med afsløringen af Morten Østergaard som en aldeles aktiv seriekrænker, kom det frem, at partiet og dets nuværende politiske leder i Folketinget, Sofie Carsten Nielsen, flere gange havde beskyttet Hr. Østergaard, holdt hånden over hans manglende respekt for kvinder.
Også da endnu et radikalt medlem af Folketinget, Kristian Hegaard, blev fanget som krænker, viste det sig, at partiet i flere omgange havde skjult sagerne.
Svindel i valgkampe
Partiets nuværende næstformand for folketingsgruppen, Andreas Steenberg, er blandt andet her på Danmarks Fremtid blevet afsløret i at snyde med opsættelsen af valgplakater.
Det er også dokumenteret at Radikale Flere gange har fisket efter stemmer i radikaliserede muslimske moskeer.
Som parti har Radikale Venstre altså ingen nedre grænser i jagten på stemmer.
Hitler udgjorde ikke en trussel
Partiet var en af hovedarkitekterne bag det danske knæfald for Hitler og samarbejdspolitikken under 2. Verdenskrig.
Det er selvfølgelig historie, men når et af partiets byrådsmedlemmer, inden for de seneste par år, forsat påstår, at “Hitler udgjorde ikke en trussel mod menneskeheden”, så viser det noget om partiet.
Angreb på Israels Ambassade
Når Radikale Venstre kritiserer det danske politi, kalder det en skandale, at politiet beskytter Israels Ambassade i københavn, og politiet selv, mod angreb, vold og hærværk, så viser partiet, at det på mange områder er lige så ekstremistisk som Enhedslisten.
Radikale Venstre er så fokuseret på deres såkaldte politiske korrekthed og misforståede tolerance, at man gnider sig op af et had til Israel, der nærmer sig antisemitisme.
En ageren der nok hænger sammen med førnævnte stemmefiskeri i de radikaliserede moskeer.
Skødehunde for Mette Frederiksen
Vi har under Mette Frederiksen’s regeringstid set, at de radikale ingen problemer har med at holde hånden over Socialdemokratiets grundlovsbrud, løgne, trusler, pamperi, vennetjenester, bestikkelse og generel magtmisbrug.
Godt nok turnerer Sofie Carsten Nielsen med jævne mellemrum rundt hos den mikrofonholdende presse, hvor hun med alvor i stemmen proklamerer, at hun og de radikale er dybt bekymret over regeringens magtmisbrug.
Men fakta er, at statsministeren forsat hedder Mette Frederiksen, og det er Radikale Venstre medskyldige i.
Skamplet på demokratiet
Janus Tobias Saito-Madsen er en lille fisk i den radikale sø, men når partiets ledelse bruger ham i et politisk angreb på en modstander, Dansk Folkeparti’s Erik Høgh-Sørensen, så rammer medlemmets svindel og løgne tilbage på partiet og partitoppen.
Det er tydeligt, at Saito-Madsen og Radikale Venstre er på en mission om at få smidt Erik Høgh-Sørensen ud af Dansk Folkeparti. Det har Saito-Madsen selv ytret ønsker om flere gange på Twitter.
Men spørgsmålet er, om det ikke er Radikale Venstre, der skal ekskludere deres medlem, Saito-Madsen. Et medlem der dokumenteret har lavet falske beskyldninger, begået dokumentfalsk, mod en politisk modstander.
Når Sofie Carsten Nielsen og Radikale Venstre udtaler, at “politik er på nogle stræk gået i stykker”, så kan man med sikkerhed i stemmen konstatere, at partiet er en af årsagerne.
