Sandheden om det danske sundhedsvæsen – regionsvalg 2021

Valget til de 5 regionsråd nærmer sig. Politikere er ude at fortælle, at der mangler penge i det danske sundhedsvæsen. Men er det sandheden?
Sandheden om det danske sundhedsvæsen - Leder
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Politikerne er trukket i valgkampsuniformen og er straks gået i gang med at love fix til velfærdsnarkomanerne, også når det gælder i debatten om det danske sundhedsvæsen.
Men hvordan ser tallene bag det danske sundhedsvæsen egentlig ud? Fakta er altid en god ting at tage med ind i en debat, specielt når politikerne rent faktisk lover fix for andre folks penge.

Tallene fortæller virkeligheden

Danmark har et af verdens dyreste velfærdssamfund. Det kan hverken danske medier eller resten af centrum-venstre komme uden om. Og Danmark har forsat et af verdens højeste skattetryk. 

En OECF rapport fra december 2020 viser, at Danmark har det højeste skattetryk af alle de lande, vi normalt sammenligner os med. Og med den nuværende røde regering, ledet af Mette Frederiksen, er skattetrykket absolut ikke blevet mindre.

Det var de helt grundlæggende tal. Vi er altså et af de mest beskattede folkefærd i verden. Så må vi vel egentlig også forvente, at vi har et af de bedste sundhedsvæsener i verden? Den bedste velfærd i verden.

Det danske sundhedsvæsen er langt nede på listen

Desværre hænger tingene ikke sådan sammen. For mellem de mange milliarder skattekroner, der kommer i kassen, og så virkeligheden ude hos danskerne, står de politikere, der netop er på valg.

Undersøgelser viser, at vi i Danmark har det tredjedyreste sundhedsvæsen, men at vi til gengæld ligger langt nede på listen, når man ser på, hvad vi får for pengene.

Et kæmpestudie fra 2017 viser, at ikke bare har Danmark det dårligste sundhedsvæsen i Norden, men sammenligner vi med hele verden, så er vi nede på en 24. plads.

Så når centrum-venstre og store dele af den “socialdemokratiske borgerlige” fløj bliver ved med at råbe op om, at det er penge, der mangler, så er det altså at gøre grin med de danske skatteydere.

Selv om politikerne råber på flere pnge, så påstår de også samtidig, at de i flere år har tildelt området flere penge.

Men disse penge er gået direkte til kolde hænder, kanondyre forsinkede supersygehuse, som kunne være lavet billigere og hurtigere.

Det er ikke kommet den enkelte patient til gode.

Pengene bliver brugt fuldstændig forkert. Det kan kun være konklusionen, når vi har det tredje dyreste sundhedsvæsen, men kun det 24. bedste.

Politikere med forstand

Jeg må bare konstatere, at et af verdens dyreste velfærdssamfund har spillet fallit. Penge er ikke problemet i det offentlige.

Det, der mangler i det offentlige, er politikere med forstand, politikere med viden om det, de beskæftiger sig med, politikere med livserfaring.

Hvad der ikke mangler i det offentlige, er flere kolde hænder, flere skrankepaver, flere embedsmænd, flere DJØF’ere.

Hvad der mangler er konkurrence på området.

Private hospitaler, der kan risikere at lukke, hvis kundetilfredsheden er lav, hvis de ikke optimerer arbejdsgange, ikke bruger pengene fornuftigt.

Vi lever i et lille land med under seks millioner indbyggere, alligevel har vi et fuldstændigt vanvittig net af organisationer, der skal drive sundhedsvæsenet.

Så kære vælger, tænk dig godt om, før du sætter krydset. Lad være med at falde for den sædvanlige socialistiske parole om flere penge. Sæt krydset ved politikere, der tør tænke ny, der rent faktisk ved noget, om det de udtaler sig om.

Forsat god valgkamp.

Deltag i debatten på Facebook eller Twitter. Du kan også bidrage ved at indsende debatindlæg.

Husk du kan støtte driften af Danmarks Fremtid via MobilePay box25487.

Seneste nyheder

Seneste debatindlæg

Seneste videoer

Kritiske spørgsmål? Lev med det

I folketingets spørgetime viser Mette Frederiksen igen sin arrogance og sit magtmisbrug. Kritiske spørgsmål får hende til at lukke ned.