DEBATINDLÆG

Socialdemokratiet angriber demokratiet – Leder

Socialdemokratiets forsøg på at koble blå blok sammen med vold, hærværk og trusler, er et angreb på demokratiet. Politikerlede skabes.
Socialdemokratiet angriber demokratiet - Leder

Mette Frederiksens afhøring i minkkommissionen i går blev desværre druknet i antidemokratisk opførsel fra ikke bare demonstranter, der begik hærværk og vold, men også fra et Socialdemokrati, der tydeligvis ikke forstår de demokratiske spilleregler.

Det er et angreb på demokratiet, når Socialdemokratiet forsøger at forbinde konspirationsteoretikere, vold, hærværk og trusler med blå bloks kritik af regeringens indsatser og ageren.
Vi har set Socialdemokratiets angreb i COVID-19 debatten, når partiets “enten bakker I os 100 procent op eller også tager I ikke COVID-19 alvorligt” retorik gentagne gange har lydt.
Og vi ser det igen og igen i forbindelse med danmarkshistoriens største politiske skandale, minkskandalen.
Benytter man sig af sin demokratiske ret til at stille spørgsmål, være kritisk, til at demonstrere, så bliver partiets komiske Ali’er straks sendt i byen.
Stiller man sig kritisk over for regeringens lovbrud, løgne, trusler og magtmisbrug jamen så er man, i følge flere socialdemokratiske ministre og folketingsmedlemmer, medskyldig i bl.a. gårdagens hærværk og angreb på politiet.

Peter Hummelgaard

F.eks. Skrev beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard følgende på Twitter i går:

De borgerlige partier og partierledere bærer et KÆMPE ansvar for de her amerikanske tilstande. Det mest kyniske forsøg på karaktermord i dansk politisk historie. Man må håbe, at de er ansvarlige nok til at rydde op i egne konspirationer når Kommissionen er færdig. Føj

Peter Hummelgaard, Minister, Socialdemokrat og antidemokrat
Sammen med hans tweet var vedhæftet et billede af Mette Frederiksen med teksten “Lock her up”.

Ida Auken

Og levebrødspolitikeren Ida Auken, der nu repræsentere sit tredje parti i Folketinget, Socialdemokratiet, skrev bl.a. følgende på Facebook:

“Hvad i alverden er det, der foregår foran Retten på Frederiksberg? Billederne af statsministerens ankomst til granskningskommissionen ryster mig ærligt talt. Vanvittige folk, der stiller sig op og råber »landsforræder«, demonstrerer med skilte, hvor der står »Ind med Slette Mette – lev med det”

Ida Auken pt. socialdemokrat, levebrødspolitiker

Grundlovssikret ret

At mindst to folketingsmedlemmer, den ene endda minister, ikke har forstået, at man i det danske demokrati har en grundlovssikret ret til at demonstrere, er en skandale i sig selv.

Der er noget,  der tyder på, at regeringen og Socialdemokratiet generelt har det lidt svært med den danske grundlov.

Og husk på, de to socialdemokraters angreb intet havde at gøre med den vold og hærværk, der senere opstod i demonstrationen. Vold og hærværk som alle bør tage afstand fra.

Det hadske angreb fra Socialdemokratiet var vendt mod folk, der demonstrerede ved at larme, ved at tage plakater med, ved mundtlig at give udtryk for frustrationer over en arrogant og løgnagtig regering og regeringsparti.

Minkavlerne

Blandt demonstranterne var bl.a minkavlerne der har mistet hele deres livsværk p.g.a. regeringens manglende respekt for retsstat og demokrati.
Og må man bare stille og rolig minde socialdemokrater og andre fra venstrefløjen om de mange demonstrationer, de selv har deltaget i.
Demonstrationer vendt mod blå blok, blå regeringer.
Demonstrationer hvor de selv har larmet, selv har medbragt plakater og billeder, selv har råbt og været frustreret.

Socialdemokratiet og reste af venstrefløjen snakker så meget om retorikken. Måske de skulle tage at tænke over deres egne udtalelser.

Skamplet på demokratiet

Socialdemokratiet er med deres angreb på demokratiet med til at skabe endnu mere politikerlede. Partiet er en skamplet på demokratiet.

Det samme kan man sige om regeringens støttepartier, som f.eks. Socialistisk Folkeparti.

På trods af at Venstre’s Morten Dahlin, og stort set alle andre fremtrædende borgerlige politikere, har taget afstand fra vold, hærværk og trusler, skriver Pia Olsen her til morgen følgende henvendt til Morten Dahlin på Twitter:

Du kunne jo starte med at tage afstand til det, eller er hærværk ok nogle gange…

Pia Olsen Dyhr, Formand for Socialistisk Folkeparti og skødehund.

Det understreger hvor langt støttepartierne vil gå for at være skødehunde for mette Frederiksen.

Det understreger at støttepartierne heller ikke respekterer demokratiet.

Vold, hærværk og trusler hører ikke hjemme i et demokratisk samfund. Fuldstændig på samme måde som grundlovsbrud, løgne, trusler og magtmisbrug ikke hører hjemme i et demokrati..
Ekstremisme, vold, hærværk og trusler vokser ud af frustrationer blandt befolkningen. Ekstremisme, vold, hærværk og trusler kan aldrig forsvares.

Deltag i debatten på Facebook eller Twitter. Du kan også bidrage ved at indsende debatindlæg.

Husk du kan støtte driften af Danmarks Fremtid via MobilePay box25487.