Midt under valgkampen kunne TV 2 igen, ved hjælp af skjulte optagelser i dokumentaren ‘Opråb fra plejehjemmet’, vise svigt af ældre mennesker på offentlige plejehjem.
I stedet for at erkende sit medansvar, valgte den socialdemokratiske Social- og ældreminister Astrid Krag, ud over at poste en masse selfier, at gå til angreb på de borgerlige. Løbe fra ansvaret som en rigtig Socialdemokrat.
Det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard skriver på Twitter, at en arbejdsgruppe, som skulle se på, hvad man kunne gøre ved de såkaldte brodne kar i ældreplejen, i december 2021 afleverede en 27 siders lang rapport med utallige forslag, der skulle hjælpe på omsorgssvigten.
Men ifølge Mette Abildgaard og flere andre politikere, så valgte den socialdemokratiske ældreminister Astrid Krag at afvise alle forslag efter kun et enkelt møde. Efterfølgende har hverken hun eller regeringen fremlagt nye tiltag til bekæmpelse af omsorgssvigt.
Siden sagen kom frem har danskerne kunne se flere socialdemokratiske kampagner i gadebilledet, hvor regeringspartiet påstår, at kun ved at stemme på Mette Frederiksen og venner, kan man som dansker sikre velfærden og trygheden.
Den socialdemokratiske spinmaskine kommer aldrig til at sikre velfærden eller trygheden for de ældre. Den kommer kun til at sikre Mette Frederiksen, Astrid Krag og resten af socialdemokratiet fire år mere ved magten, hvis ikke danskerne vågner op.
Medierne glemte ret hurtigt debatten om det socialdemokratiske svigt af ældreplejen. Dermed slap ældreminister Astrid Krag for at blive stillet til ansvar for hendes skandaløse svigt af tusindvis af ældre danske borgere.
Bonosinfo: Astrid Krag og stor dele af den socialdemokratiske spinmaskine har her under valget valgt at blokere Danmarks Fremtid på de sociale medier.