Danmarks Fremtid
KORT NYT

Ny afsløring: Ekstra Bladet i fake news brøler

Ekstra Bladet fortsætter smædekampagne mod Søren Pape Poulsen med endnu en omgang fake news. Mediernes røde vinkling afgør valget.
Ekstra Bladet i fake news brøler - Søren Pape - Caribien - Fake News - Smædekampagne - valget er dit - Folketingsvalg 2022
I går mandag bragte det knaldrøde tabloid medie Ekstra Bladet endnu en af deres mange historier vendt mod Søren Pape Poulsen, leder af Det Konservative Fokkeparti og statsministerkandidat.
I Ekstra Bladet’s  Breaking histore, med overskriften ‘Ny ferieafsløring: Pape i coronabrøler’, kunne man læse, at Det Konservative Folkepartis leder, Søren Pape Poulsen, var taget af sted på ferie til Caribien i juli 2021, selv om myndighederne, ifølge Ekstra Bladet, anbefalede ikke at rejse til udlandet, hvis ikke det var strengt nødvendigt.

I hvert fald tilsidesatte partiets formand, Søren Pape Poulsen, direkte myndighedernes anbefaling, da han sidste år tog til Den Dominikanske Republik

Men som mange gange før, så viser Ekstra Bladet’s historie sig at være det rene fake news og endnu en dokumentation på den smædekampagne, som mediet driver mod Søren Pape Poulsen.

Corona anbefalinger

Ekstra Bladet valgte for det første, at lave en Breaking historie, endnu et angreb vendt mod Søren Pape Poulsen under valgkampen, selv om han ikke havde overtrådt nogle regler. Anbefalinger er anbefalinger, ikke regler.
For det andet så viser det sig nu, at Ekstra Bladet’s påstand om, at myndighederne ikke anbefalede rejser, er en stor fed løgn og manipulation.
Hos TV 2 nyhederne, der valgte at opdatere deres artikel om sagen, da de fandt ud af fakta, kan man nemlig læse, at de danske myndigheder ikke så noget problem i Søren Pape Poulsen og andre rejste til udlandet i den periode.

Tilbage i juni 2021 sagde Erik Brøgger Rasmussen, der er direktør i Udenrigsministeriet, således på et pressemøde, at man som færdigvaccineret kunne rejse hvorhen man ville, hvis landet ville lukke dig ind.

Udenrigsministeriet oplyste i samme periode, som Søren Pape Poulsen rejste til Caribien, at så længe man var færdigvaccineret, og det pågældende land ville lukke dig ind, så var det ikke noget problem.
Altså er der tale om klokkeklar dokumenteret fake news og smædekampagne vendt mod den konservative leder fra Ekstra Bladets side. Desværre valgte Søren Pape Poulsen, der er en presset mand i valgkampen, igen at undskylde for noget, han ikke skulle undskylde for.
På trods af, at Ekstra Bladet altså er blevet afsløret i fake news, så har de valgt at lade artiklen stå fuldstændig uændret. Det samme valgte Jyllands-Posten også at gøre, da vi afsløredede det såkaldte borgerlige medie i fake news. Læs mere om det her.
Samtidig bruger Ekstra Bladet deres egne endeløse række af fake news historier som baggrund for artikler, hvor de latterliggør den konservative nedgang.

Tillykke til medierne med Mettes sejr

Det er helt fair, at medier som Ekstra Bladet skriver om de faktiske løgne, som Søren Pape Poulsen, via sin nu tidligere mand, har fortalt danskerne. Det er det, der er mediernes job. Afsløre politikerne i løgn og bedrag.
Men det bliver et demokratisk problem, når medier, som Ekstra Bladet, i deres iver efter at få en bestemt politiker ned med nakken, glemmer alt om fakta og kildekritik.
Det Konservative Folkeparti og Søren Pape Poulsen står lige nu til et forfærdeligt valgresultat. Meget er selvforskyldt, men medierne har også et kæmpe ansvar.
Medier og journalister har en position, hvor de kan være med til at afgøre folketingsvalg, afgøre hvem der skal sidde i spidsen for Danmark. Det bliver et demokratisk problem, når medierne ikke alene vinkler til fordel for rød stue, men også opfinder fake news vendt mod borgerlige politikere.
Efter vi har skrevet flere indlæg om Ekstra Bladet’s metoder, så har de valgt at blokere Danmarks Fremtid på Facebook.

Opdateret: bekræfter fake news

Efter vi bragte dette indlæg, har Ekstra Bladet efterfølgende været ude med en artikel med titlen ‘Nye oplysninger: Pape kunne rejse”. Her indrømmer mediet, at deres oprindelige artikel var fake news.

Vi beklager, at vores historie indeholdt forkerte oplysninger om Søren Papes rejse. Udenrigsministeriet havde uden forbehold bekræftet over for os, at 'alle unødvendige rejser blev frarådet' til Den Dominikanske Republik. Samtidig sagde Søren Pape, at rejsen til et orange land var på kanten. Derfor bragte vi historien

Men som rigtige ‘journalister’ giver Ekstra Bladet andre skylden, i dette tilfælde udenrigsministeriet og ganske grotesk også hovedpersonen selv, Søren Pape Poulsen.

Det her er stærkt uheldigt og præcis det, der ikke må ske, for vi har kørt en fremragende kampagne

Til journalisternes eget fagblad ‘Journalisten’ indrømmer Ekstra Bladet’s chefredaktør Knud Brix endda, at man har kørt en (smæde)kampagne mod netop Søren Pape Poulsen. Altså at salgstal har været mere vigtigt end fakta og kildekritik.
Spørgsmålet er nu, om Ekstra Bladet, og resten af medierne, også retter de mange andre fake news historier og manipulationer, vendt mod specielt borgerlige politikere som Søren Pape Poulsen, som valgkampen har budt på?
Spørgsmålet er også, om medierne nu begynder at dække rød og blå blok ens, ikke ud fra journalisternes egne politiske holdninger og farve? Et godt eksempel på den nuværende forskelsbehandling er måden medierne dækker helholdsvis Alex vanopslaghs og Lea Wermelins boligfup sager på.

Og måske burde det undersøges, om der har været tale om endnu en politisk embedsmand hos den socialdemokratiske regering, der har sat partiet over fakta, og derfor ikke udleveret alle informationer. Hvem har serveret historien for Ekstra Bladet?

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.