Danmarks Fremtid
KORT NYT

Demokratisk skandale: Facebook blokerer Pernille Vermund’s valgkamp

Ekstra Bladet leverer fake news mod Søren Pape Poulsen og Facebook blokerer for Pernille Vermunds valgkamp. Demokratiet er under angreb.
Facebook begrænser Pernille Vermund under valgkampen - Tommy Robinson - censur - ytringsfrihed - valget er dit - Folketingsvalg 2022
Tidligere i dag kunne vi fortælle, hvordan den konservative leder Søren Pape Poulsens valgkamp er blevet spoleret af fake news fra blandt andre tabloid avisen og det knaldrøde medie Ekstra Bladet.
Nu kan vi så fortælle, at Facebook har valgt at begrænse endnu en borgerlig politiker, nemlig Nye Borgerlige’s leder Pernille Vermund i at føre valgkamp på det sociale medie.
Pernille Vermund fortæller selv i et opslag på hendes private profil på Facebook, at det sociale medie har valgt at blokere hende fra at lave live videoer samt at annoncere på netop Facebook.
I en valgkamp er netop annoncering på de sociale medier et af politikernes vigtigste instrumenter til at nå ud til potentielle vælgere. Derfor er Facebook’s blokering en demokratisk skandale, særligt når det kun rammer en bestemt politiker.

Danmarks Radio og Tommy Robinson

Pernille Vermund fortæller selv, i en kommentar til hendes opslag, at årsagen til blokeringen skyldes, at hun i 2020 lavede et opslag, hvor hun kritiserede Danmarks Radio for deres skandaløse behandling af den engelske aktivist Tommy Robinson.
Lige præcis navnet Tommy Robinson blokerer Facebook generelt. Et af mange beviser på Facebook’s antidemokratiske ageren. Vi har selv her på Danmarks Fremtid været blokeret på Facebook, står endda til at blive udelukket helt. Det kan du læse mere om her.
Mange, specielt centrum-venstre, vil bruge som undskyldning, at Facebook er en selvstændig privatejet virksomhed og derfor må gøre som de vil. Men fakta er, at Facebook er så dominerende et socialt medie, at de udgør en stor del af debatten i demokratiet Danmark. Specielt under en valgkamp.
Mange danskere må dagligt leve med at blive blokeret på facebook, fordi de ikke lige har den politisk korrekte centrum-venstre holdning. Men at Facebook nu også blokere vores folkevalgte politikere, en borgerlige politiker der heller ikke passer ind i den politiske korrekthed, er en demokratisk skandale.

Der er stort set ingen medier, der har skrevet om blokeringen indtil videre. Det kan man jo så tænke over, hvorfor det er tilfældet.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.