Berlingske har i dag en artikel med Silas F. Harrebye, der er lektor og studieleder på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet. Berlingske præsenterer ham som forfatter og politisk iagttager.
Men hvad Berlingske ikke oplyser er, at lektoren også er eller har været politisk aktiv. Blandt andet har han været medlem af Alternativets Overgangsråd. Det er vigtig information, når man ser på, hvad han udtaler i artiklen.
Silas F. Harrebye siger nemlig til Berlingske, at medier og befolkning skal passe på med ikke at fælde for hård en dom over de folkevalgte, at det kan have farlige konsekvenser for den demokratiske samtale.
Og hvad er det så, medier og vælgere ikke skal fælde for hård en dom over? Politikernes hykleriske, selvmodsigende og fejlagtige udtalelser.
Så Berlingske vælger simpelthen at holde mikrofonen over for en lektor, der har været tilknyttet det ekstremistiske yderliggående parti Alternativet.
Den såkaldte borgerlige avis vælger at holde mikrofonen over for en venstreorienteret, der mener, at man ikke skal være for hård over for politikernes løgne og hykleri.
Og mikrofonholderiet sker midt under en valgkamp, som egentlig burde have handlet om de socialdemokratiske lovbrud, løgne, trusler og svindel. Men det er en debat som journalister og resten af venstrefløjen med al tydelighed forsøger at få afsporet.
Berlingske leverer mikrofonholderiet og beviset.