Folketingsvalget 2022 er nu endeligt talt op. Et valg der desværre resulterede i en fremgang til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. En fremgang der skete på trods af grundlovsbrud, løgne, vildledninger, ulovlige instrukser og magtmisbrug.
At et parti og en regering kan blive genvalgt, og endda gå frem, på trods af den ene historiske skandale efter den anden, kan der være mange forklaringer på.
En af forklaringerne er medierne, der igen har svigtet deres plads som den fjerde statsmagt. Minkskandalen var for eksempel stort set fraværende under hele valgkampen. På trods af, at valget netop blev udskrevet på baggrund af minkkommissionens historiske kritik af Mette Frederiksen og regeringen.
Vinkling til fordel for lovbrud
Men her efter valget er overstået, så vender mediernes interesse for minkskandalen pludselig tilbage. Måske fordi de ved hjælp af lidt manipulationer med stemmeangivelser har kunne finde en vinkling, der er positiv for Mette Frederiksen.
For i takt med, at stemmerne blev talt op, begyndte der, at cirkulere en historie blandt journalister på Twitter. En historie der handlede om, at Socialdemokratiet var blevet størst i landsbyen Gjøl.
Gjøl er en ganske interesant historie, da der, før Mette Frederiksen og Socialdemokratiet ulovligt nedslagtede erhvervet, lå hele 39 minkfarme i området. Hver 10. af familiene i Gjøl var minkavlere.
Medier som den skatteyderbetalte radiostation Radio4 sprang straks til, da de så en historie, der kunne spinnes til Mette Frederiksens fordel. Her til formiddag skrev radiostationen på Facebook, at ‘Socialdemodemokratiet blev det klart største parti i nordjysk mink-højborg’.
Jyllands-Posten skruede lidt ned for overskriften, men den såkaldte borgerlige avis valgte også at spinne historien til fordel for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet. Her er deres opslag på Facebook.
Også statsmediet TV 2 Nyhederne valgte at viderebringe Ritzau’s manipulerede makværk, uden nogen form for kritisk stillingtagen, . Det udnyttede det nyvalgte folketingsmedlem for Socialdemokratiet Frederik Vad selvfølgelig til at retweete og sprede propagandaen. Som flere journalister også gjorde.
Manipulationer med stemmer
Men går man bag stemmetallene i landsbyen Gjøl, så dukker der pludselig en helt anden historie op. En historie der dokumenterer, at medierne har udvalgt en bestemt vinkling. Nemlig vinklingen at mink-sagen intet har betydet for vælgerne.
Det er sådan set sandt, at Socialdemokratiet blev det største parti på valgstedet, men modsat mange andre steder, gik partiet tilbage med lidt over 2 procent.
Men grunden til, at Socialdemokratiet blev det klart største parti er, hvis man gider bruge mere end to sekunder på at kigge på tallene, at partiet Venstre før valget blev splittet op i 3 partier efter opgøret mellem Ellemann, Løkke og Støjberg.
De tre partier Venstre, Danmarksdemokraterne og Moderaterne har tilsammen fået over 42 procent: En betydelig fremgang i forhold til Venstres resultat ved sidste Folketingsvalg, der lød på cirka 32 procent.
Desuden så er de partier, der har valgt at bakke op om Mette Frederiksens grundlovsbrud, løgne, vildledninger og ulovlige instrukser, ved at stemme nej til en advokatundersøgelse, gået betydeligt tilbage.
Og så burde journalister og andre knaldrøde tilhængere af Mette Frederiksen måske huske på, at minkfarmene i Gjøl ikke var ramt af den ulovlige ordre om aflivning. Minkfarmene I Gjøl lå alle inden for den zone, hvor aflivningen var lovlig.
Det kræver altså kun en kort lille læsning af stemmeafgivelserne på det lille valgsted Gjøl før man igen kan afsløre mediernes manipulationer og vinkling.
At Mette Frederiksen og Socialdemokratiet kan genvinde magten, på trods af lovbrud, løgne, svindel, politisk forfølgelse og magtmisbrug, er en falliterklæring for det danske demokrati. Men også en kæmpe falliterklæring for de danske journalister og medier.