Danmarks Fremtid
KORT NYT

Bag overskriften: Berlingske skandaløse angreb på Mette Thiesen

Venstrefløjen, inklusiv statsminister Mette Frederiksen, er gået amok på Nye Borgerlige og Mette Thiesen efter udtalelser om ældre i eget hjem.
Berlingske skandaløse angreb på Mette Thiesen - jøder - homoseksuelle - valget er dit - Folketingsvalg 2022
En samlet venstrefløj, med Mette Frederiksen i spidsen, og resten af det politisk korrekte kor, er gået amok på Nye Borgerlige og partiets folketingsmedlem Mette Thiesen, efter Berlingske tidligere i dag bragte en artikel med overskriften ‘Nye Borgerlige: Ældre skal kunne afvise både homoseksuelle og jødiske hjemmehjælpere’.
Racisme- og nazistkortet er blevet uddelt og røde partier har straks spurgt, hvordan Venstre, Konservative og Liberal Alliance kan arbejde sammen med ‘sådan et parti’. De samme røde partier, der arbejder sammen med Enhedslisten, der har politikere som er dømt for politisk vold og hærværk. Men lad det nu ligge.
Men hvordan hænger Berlingske overskrift sammen med det, Mette Thiesen rent faktisk har sagt? Lad os se på fakta, ikke skræmmende vinkling fra medierne i en valgkamp.
Hele debatten, om hvem ældre må afvise i deres eget hjem, startede, da de borgerlige partier i sidste uge holdt pressemøde om frit valg. Her gik pressen også amok i vinkling, da der blev spurgt ind til om ældre må afvise en med tørklæde. Den historie kan du læse mere om her.
I forlængelse af den debat gæstede Nye Borgerliges Mette Thiesen statsmediet Danmarks Radio Program ‘P1 Morgen‘.

Jøder og homoseksuelle

Mette Thiesen blev i programmet spurgt af en journalist, om det skulle være tilladt at sige nej til en hjemmehjælper fra Italien, og derefter kom de ord, der nu skaber debat. Men ikke fra Mette Thiesen, men journalisten. Journalisten spurgte også, om ældre også måtte afvise en homoseksuel sosu-assistent eller en jødisk sosu-assistent.

Helt overordnet set, så skal man have mulighed for at sige nej tak til en, der kommer ind i ens hjem

Mette Thiesen forholdte sig altså grundlæggende overordnede til, at danskerne selv må bestemme, hvem der kommer i sit eget hjem. Ja Mette Thiesen fortalte sådan set bare, hvordan reglerne er i dag.
I dag må ældre mennesker nemlig afvise og sige nej tak til alle, der kommer i deres hjem. Det er nemlig deres eget hjem. Og i ens eget hjem bestemmer man selv gæsterne. At man så ikke kan forvente at få offentlig hjælp, er en helt anden sag.
Det ville have taget journalisten Mads Klitgaard, der stå bag den manipulerede overskrift og artikel, to sekunder at finde ud af, hvordan reglerne er i dag. Ja han kunne sådan set bare have besøgt Danmarks Fremtid.
Journalisten kunne have forholdt sig til, hvad Mette Thiesen rent faktisk sagde, i stedet for at lade sine egne holdninger farve hans arbejde.

Journalisten kunne have læst Danmarks Fremtid

Allerede for fem dage siden afslørede jeg, hvordan Radikale Venstre havde gjort sig selv komplet til grin i netop debatten om tørklæder og frit valg. En historie du kan læse her.
Her fortalte den muslimske social- og sundhedsassistent Ghassan Abrahem, der bakker op om det frie valg, at ældre i dag kan afvise alle de personer, de ønsker. Under det der hedder ‘Borgeren i centrum’ og ‘selvbestemmelsesret’.
Han fortalte også, at ældre muslimske medborgere rent faktisk i dag kan afvise blegfede kridhvide jyder, hvis de som muslimer ønsker det. Men her hører man ikke Mette Frederiksen og venstrefløjen hyle op.

Berlingske har kun været ude på en mission: at skabe trafik til deres website, at vinke deres historie mod Nye Borgerlige og Mette Thiesen. Et parti og en politiker, som gruppen af venstreorienterede journalister ikke er de store fans af.

Mette Thiesen om frit valg

Her er , hvad Nye Borgerliges Mette Thiesen rent faktisk sagde, da hun var gæst hos statsmediet Danmarks Radio’s Program, ‘P1 Morgen‘:

Journalist: Og det der argument med om man føler sig tryg eller ej, er det så lige meget hvad,…er det også.. jeg vil ikke have en homoseksuel sosu der kommer. Jeg vil ikke have en jødisk sosu der kommer.. kan man også sige sådan?

Mette Thiesen: Jamen helt overordnet set, så skal man jo som ældre have mulighed for at sige nej tak til én, som skal ind i ens hjem.

Der, hvor jeg har hørt konkrete eksempler, det er eksempelvis kvinder med muslimsk hovedtørklæde, det er der nogen ældre, der er utryg ved.

Men det kunne jo i princippet ligeså godt være hvis det var en kommune, som havde ansat en med tatoveringer i hele hovedet, at der så var nogle ældre, der ville være utryg ved det.

og jeg synes det her er jo kernen og essencen i det, at det er den ældre, der skal have et andet menneske ind i deres hjem. Man sidder i sit hjem, og er måske lidt dårligt gående eller andet, og det er fuldstændig essentielt at man kan være tryg ved den som kommer i sit eget hjem.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.