Flere medier skriver nu, at regeringens og Socialdemokratiets trofaste skødehund, Radikale Venstre, kræver en kommissionsundersøgelse af FE-skandalen. Men først når retssagen mod den hjemsendte chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, er færdig.
Magten skal altid være villig til at blive set efter i kortene
Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre
Sofie Carsten Nielsen udtaler blandt andet til Ekstra Bladet, at magten altid skal være villig til at blive ‘set efter i kortene’. Men det er netop en af grundende til, at Radikale Venstre’s ønske om en advokatundersøgelse er ren skuespil og syltekrukke.
For da minkkommissionen kom med en ganske hård kritik af Mette Frederiksen, Barbara Bertelsen og regeringen, valgte Radikale Venstre, sammen med de andre to støttepartier Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti, netop at sige nej til at lade magten, læs socialdemokratiet og regeringen, blive set efter i sømmene.
Mette Frederiksen, Radikale Venstre og de andre støttepartier sagde nej til en uvildig advokatundersøgelse, der skulle tage stilling til, om der havde været tale om grov uagtsomhed. Om der var mulighed for retslige efterspil over for Mette Frederiksen og hendes ministre.
For det havde minkkommissionen sjovt nok ikke fået til opgave at vurdere, selv om både Radikale Venstre og Enhedslisten påstod det og dermed brugte endnu flere løgne for at frikende Mette Frederiksen.
Hvis en kommende kommission, der skal undersøge den daværende forsvarsminister Trine Bramsen og resten af regeringens indblanding i skandalen omkring forsvarets efterretningtjeneste, bliver på samme vilkår som minkkommissionen, så er det endnu engang en hån af vælgerne og demokratiet.
Og sker der det samme, som der skete efter minkkommissionen, så er nedsættelsen af en kommission endnu en demokratisk syltekrukke, betalt af de selvsamme vælgere, Radikale Venstre vælger at gøre grin med.
At Radikale Venstre, og de andre røde partier inklusiv Socialdemokratiet, først ønsker kommissionen langt ude i fremtiden, og efter at Lars Findsen er blevet hængt ud i en retssal, beviser også, at man er ude i rene syltekrukker.
Udmeldingen fra Radikale Venstre om opbakning til en kommissionsundersøgelse af Socialdemokratiets ansvar for hele skandalen omkring forsvarets efterretningstjeneste er ren spin og udenomssnak i valgkampen.
For sandheden er, at Radikale Venstre fortsat vil pege på Mette Frederiksen efter et valg uanset hvad.
Opdateret: Socialdemokratiet melder nu ud, at de også står bag en kommissionsundersøgelse af deres egen skandale. Altså efter, at der er opstået flertal imod dem. Og efter at Morten Bødskov og Magnus Heunicke sagde noget helt andet for under 24 timer siden. Farcen fortsætter. Farcen er komplet.
Opdateret: Også Enhedslisten melder nu ud. På Twitter skriver Mai Villadsen, at det er godt, der nu kommer en kommissionsundersøgelse af FE-sagen. Hykleriet er lige så tykt som hos Socialdemokratiet og Radikale Venstre.
Opdateret: Journalist og kommentator Henrik Qvortrup kalder det på Twitter for et smart move af Socialdemokratiet at bakke op om FE kommissionen. Den dømte journalist siger endvidere, at det er en måde at få lukket sagen på under valget. Men det bliver kun et smart move, hvis medierne kalder det sådan. Og det lukker kun sagen, hvis medierne falder for det. Stram jer nu an, kære journalister.