Her til aften leverer Enhedslisten selv det afgørende bevis på, at man er Socialdemokratiets skødehunde. Logrende små hvalpe, der vil gøre alt for at beholde Mette Frederiksen som Danmarks statsminister.
For til Politiken fortæller Rosa Lund, partiets nuværende folketingsmedlem, at man ikke vil afvise, at blive ved med at støtte en socialdemokratisk regering, der får åbnet et modtagecenter for migranter i Rwanda.
Jeg kan ikke afvise, at vi vil blive ved med at støtte en regering, der gør det her (Rwanda modtagecenter, red.)
Rosa Lund, Enhedslisten
Det kommer kun få måneder efter, at selvsamme Rosa Lund i Politiken skrev, at et modtagecenter i Rwanda signalerede et menneskesyn så klamt, at hun ikke kunne finde ord for det.
Aftalen med Rwanda signalerer et menneskesyn så klamt, at jeg ikke kan finde ord for det
Rosa Lund, Enhedslisten
For når Rosa Lund og Enhedslisten ikke 100 procent vil afskrive et modtagercenter I Rwanda, så går hun jo, efter hendes egen definition, ind for et klamt menneskesyn.
Desuden støtter Rosa Lund og Enhedslisten allerede en socialdemokratisk regering, der siger, de aktivt arbejder for et udrejsecenter i Rwanda. At det så godt nok mest er spin for at holde gang i bedraget om en stram udlændinge politik, er en helt anden sag
Lyver for at frede Mette
Aftenens nyhed afslører flere ting. For det første, at Enhedslisten vil gøre alt for Mette Frederiksen og hendes regering. Noget vi allerede har set i minkskandalen. Og for det andet er Enhedslisten et hyklerisk parti, der er til salg.
Følger man lidt med i dansk politik, så vil man desuden vide, at Enhedslisten efterhånden har truet med at vælte regeringen så mange gange, at det er blevet til ren ulven kommer.
Man kan spørge sig selv, hvad der egentlig skal til, for at Enhedslisten vælter Mette Frederiksen og hendes mange ministre? For i denne regeringsperiode har den socialdemokratiske regering leveret en perlerække af lovbrud, løgne, trusler, svindel og magtmisbrug
Regeringens mishandling af det danske demokrati har ikke fået fået nogen former for konsekvenser. Og Enhedslisten vil fortsat pege på 4 år mere med et socialdemokratisk angreb på demokratiet og retsstaten.
Bonusinfo: Her på Danmarks Fremtid går vi ind for migrantcentre i udlandet.