Danmarks Fremtid
NYHED

Berlingske journalister amok: tåler ikke kritik

Vi har flere gange afsløret Berlingske journalister i bias og vinkling. Det bryder journalister som Line Holm og Troels Heeger sig ikke om.
Berlingske journalister amok over kritik v2

I fredags skrev vi her på Danmarks Fremtid et indlæg, hvor vi udstillede flere Berlingske journalister. Journalisterne Line Holm og Troels Heeger.

I fredagens artikel fortalte vi, at Berlingske journalisten Line Holm jublede over, at Dansk Folkeparti politikeren Erik Høgh-Sørensen var blevet idømt en bøde for at bruge sin grundlovssikrede ret til at ytre sig.

Kort sagt en politisk dom.

I artiklen begik vi desværre den fejl, at vi lånte et portræt fotografi af Line Holm uden at bede om tilladelse. En klar fejl fra vores side. En fejl vi rettede med det samme, da ingen andre end Line Holm skrev en kommentar til vores Facebook opslag og gjorde opmærksom på dette.

Hun skrev bl.a. følgende:

“Jeg kan se, at der her anvendes et foto, som Berlingske har copyright på. Der vil blive sendt en regning. Tak for omtalen ❤️

Vi skrev selvfølgelig, at billedet var en fejl og at vi fik det rettet med det samme. Men vi bad også Line Holm om at forholde sig til hendes bias, vinkling og journalisternes manglende troværdighed.

Derudover så bad vi også Line Holm om flere gange at forholde sig til, at hun selv har brugt billeder, ejet af andre.

Hendes reaktion var og er ganske sigende for danske journalister, når de modtager kritik: “Det er et PR-foto, boomer.”

Vi ser frem til at høre fra Berlingske angående vores fejl, og så ser vi frem til at høre om alle de regninger Line Holm modtager. Tag et kig på hendes Twitter profil, der er masser af eksempler på hendes misbrug af rettigheder. Men det er jo selvfølgelig bare fejl.

For vi skal nok ikke forvente, at Line Holm vil forholde sig til kritikken af hende. Selv om vi flere gange har bedt hende om det. Hun er jo journalist.

Journalister kan ikke lide kritik.

Berlingske journalister afslører kun sig selv

Vi har også tidligere skrevet om journalister hos Berlingske og deres evne til at udstille sig selv og resten af den danske mediebranche.

For eksempel da vi afslørede, at journalisten Troels Heeger ud af det blå valgte at koble Inger Støjberg sammen med “Men In Black”.

En forbindelse der overhovedet intet havde på sig. Altså en decideret løgn. Det medierne selv ville kalde fake news.

Troels Heeger var fuldstændig tavs om hans bias og vinkling, da vi skrev om sagen, men i forbindelse med vores afsløring af Line Holm, dukkede han pludselig op til overfladen, og valgte at kommentere samme Facebook opslag som Line Holm.

Men I første omgang valgte han ikke at kommentere på vores kritik, i stedet valgte han et meget brugt trick hos dem der mangler argumenter, han valgte at kommentere på stavefejl:

“I forveksler “hans” og “sin” – det er ikke kønt.I skriver følgende: »Også hendes kollega, journalisten Troels Heeger, har for eksempel afsløret hans modstand mod Inger Støjberg. Vi har tidligere beskrevet, hvordan han kædede Inger Støjberg sammen med den antidemokratiske gruppe Men In Black.«Korrekt dansk er følgende »Også hendes kollega, journalisten Troels Heeger, har for eksempel afsløret SIN modstand mod Inger Støjberg. Vi har tidligere beskrevet, hvordan han kædede Inger Støjberg sammen med den antidemokratiske gruppe Men In Black.«”

Og som Line Hom valgte han også lige at smide en “ok boomer” ind i debatten. Det må være et ord de er meget fokuseret på hos Berlingske:

Troels Heeger Boomer

Nu vi havde Troels Heeger’s opmærsom, valgte vi at spørge ham om følgende:

  • Benægter du at have lavet det pågældende tweet?
  • Benægter du at have slettet det?
  • Hvorfor skrev du tweetet?
  • Hvorfor forbandt du Støjberg med Men In Black?

Hans undskyldning var og er, at “det var en joke, men den var for dårlig selv for min egen standard. Derfor slettede jeg. Kom dog videre.”

Man skal være journalist hos Berlingske for at kunne kalde det, at lave fake news, for en joke, eller at juble over censur.

Vi ser frem til at høre mere fra Berlingske, se om de sender os en regning. Man kan stille sig selv det spørgsmål, om der skal penge på bordet, før danske journalister forholder sig til deres bias, vinkling og manglende troværdighed?

Deltag i debatten på vores Facebook profil eller på Twitter.

LÆS OGSÅ