Besserwisserne på TV 2 News er et politisk magasin, hvor kommentatorerne skal kommentere på sig selv.
Programmet beskriver sig selv sådan her:
Den politiske analyse er i centrum, når en række politiske kommentatorer, eksperter og redaktører hver uge skal stå til regnskab for deres egne analyser.
Besserwisserne’s panel i aften
På Twitter skriver værten for Besserwisserne, Anna Ingrisch, følgende om aftenens udsendelse:
– You can’t mink this shit up! I #Besserwisserne analyseres ugens drama af selveste Mink-dynastiet, når det gælder både mink-ordsprog og i særdeleshed lovhjemmel: @hansersej, @KristianMadsen, @ThomasFunding & @Marchen_Neel. Udsendelsen sendes efter pressemødet!
Ser man bort fra studieværtens hån af minkavlerne og deres familier (en tydelig tendens hos journalister og resten af centrum-venstre) er det værd at bemærke sammensætningen af panelet i en uge, hvor den socialdemokratiske regering har begået grundlovsbrud.
Jyllands-Posten’s politiske redaktør Marchen Neel Gjertsen stillede i 2005 op til kommunalvalget i Odense for Enhedslisten.
Thomas Funding, politisk redaktør hos Avisen Danmark har ikke bare stillet op som kanidat, men har også været byrådsmedlem i Odense for Socialdemokratiet.
Journalisten Kristian Madsen er politisk kommentator på den regeringsvenlige avis Politiken.
Og så er der selvfølgelige studieværten selv og journalisten Hans Redder, begge journalister hos TV2 News. Altså fra den branche, hvor 80 procent stemmer på centrum-venstre.
Statsmediet TV 2 News
I går var Mette Frederiksen på rundfart hos de to statsmedier DR og TV 2. Hos Aftenshowet og Go’ Aften Live, to af de mest mikrofonholdende programmer i Danmark.
I aften er hun ikke selv på besøg hos statsmediet TV 2 News.
Til gengæld har man sørget for at fylde studiet med personer, der har en tilknytning til de partier, som nægter at give et mistillidsvotum til regeringen.
Partierne Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og så selvfølgelig Socialdemokratiet selv.
Bananrepublik? Døm selv.