Danmarks Fremtid
NYHED

Borgerlig valgforbund med nazister

Borgerlige partier der indgår valgforbund med nazister er et angreb på demokratiet. Men hvad så med valgforbund indgået med kommunister?
Borgerlig valgforbund med nazister - Socialistisk Folkeparti - kommunister

Overskriften herover er en opfundet overskrift til lejligheden, for du kommer aldrig til at se borgerlige partier indgå valgforbund med nazisterne.

Stort set alle, på nær nazisterne selv, kan nemlig blive enige om, at nazisterne er en af de værste ideologier i historien. En ideologi som stod bag millioner af døde mennesker.

En ideologi man ikke samarbejder med.

Til gengæld kan du komme til at se en overskrift som denne: “Hvis du stemmer på SF til kommunalvalget, risikerer din stemme at gå til Kommunistisk Parti”

Mediet indblik.dk skriver nemlig, at hvis man stemmer på Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti i Københavns kommune, så kan ens stemme ende hos partier som kommunistisk parti.

Altså ideologien kommunisme der også står bag millioner af menneskers død, som har undertrykt og holdt mennesker fanget i årtier, og som forsat gør det rundt omkring i verden.

To ens ideologier forskelsbehandles

Ingen kan være i tvivl om, at hvis det nu alligevel skulle ske det fuldstændig usandsynlige, at borgerlige partier indgik valgforbund med nazisterne, så skulle de danske medier nok rydde forsiderne.

Så hvorfor har de store medier ikke ryddet forsiderne, når politikere og partier som Pia Olsen Dyhr og Socialistisk Folkeparti samt Mai Villadsen og Enhedslisten, nu indgår samarbejde med en menneskeødelæggende ideologi som kommunismen?

Sandheden er desværre, at de danske journalister, og resten af venstrefløjen, har et forskruet syn på kommunismen.

For den kommunisme, vi har set ødelægge mennesker gennem historien, er åbenbart ikke den sande kommunisme. 

Altså i følge kommunisterne selv og deres venner på venstrefløjen.

Det er også derfor, at Enhedlisten har fået så let spil i dansk politik.

At Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgår valgforbund med kommunisterne, og nægter at forholde sig til det, viser endnu engang venstrefløjens hykleri og manglende selvindsigt.

Deltag i debatten på Facebook eller Twitter. Du kan også bidrage ved at indsende debatindlæg.

Husk du kan støtte driften af Danmarks Fremtid via MobilePay box25487.

LÆS OGSÅ