NYHED

Ny chefredaktør på Ekstra Bladet censurerer for Islam

Ekstra Bladet meddeler i dag, at man har udnævnt to nye chefredaktører. Den ene er bange for Islam og har tidligere censureret for ideologien.
Ny chefredaktør på Ekstra Bladet censurerer for Islam - Asger Juhl - Anders Borup
Ekstra Bladet har i dag meddelt, at de har udnævnt to nye chefredaktører som skal være med til at bevare avisens ‘anarkistiske, magtkritiske sjæl”, som ansvarshavende chefredaktør Knud Brix udtaler.
Det drejer sig om Asger Juhl, der udnævnes til journalistisk chefredaktør, mens Anders Borup Sørensen fremover skal være administrerende chefredaktør.
Asger Juhl kommer fra mediet Den Uafhængige, som vi flere gange har afsløret som værende tilknyttet den yderste venstrefløj. Et medie som blandt andet kalder Inger Støjberg for dum og som gerne sætter valgplakater op for Radikale Venstre.
Ud over at vinkle stærkt til fordel for centrum-venstre, så har Asger Juhl også leveret, hvad man kun kan kalde et knæfald for islams censur og trusler.

Asger Juhl er bange for islam

Da ‘Den uafhængige” i oktober sidste år sendte deres eftermiddagsprogram ”Ring, hvis jeg tager fejl” viste man de 12 Muhammed-tegninger til de seere, der så med på Facebook.
Men Den Uafhængige fortrød efterfølgende visningen af satiretegningerne. Mediet blev decideret bange og valgte derfor at smide en ny censureret udgave op på Facebook. Den kan du se her:
Bag beslutningen om at censurere udsendelsen stod den netop udnævnte chefredaktør på Ekstra Bladet, Asger Juhl. Som daværende chefredaktør på ‘Den Uafhængige’ valgte han at underkaste sig islam’s trusler og censur.

Vi tog ikke videoen ned, fordi vi mener, at det ikke er relevant at vise Muhammed. Vi tog videoen ned, fordi vi ikke tør.

Asger Juhl
På ‘Den uafhængiges” Facebook side for deres abonnementer skrev Asger Juhl direkte, at censuren skete, fordi man ikke turde lade videoen blive. Han var ganske enkelt bange for islam.

Magtkritisk journalistik

I forbindelse med hans ansættelse som chefredaktør på Ekstra Bladet har Asger Juhl fundet de helt store ord frem. Han udtaler blandt andet følgende:

Jeg er fuldstændig overbevist om, at Ekstra Bladet gør Danmark til et bedre land med magtkritisk og insisterende journalistik. Min opgave bliver at drive Ekstra Bladets journalistik fremad og sørge for, at vores historier får endnu større gennemslagskraf

Asger Juhl
Men hvordan journalistisk censur kan være magtkritisk og insisterende, skylder Asger Juhl et svar på. Hvis man kan lade sig true til tavshed, så er det vel begrænset, hvor magtkritisk man kan og tør være.
Asger Juhl skal altså nu være journalistisk chef for alle journalister på Ekstra Bladet. Det bliver spændende at se, hvornår han første gang går ind og censurerer hans medarbejdere, fordi han er bange. Bange for islam.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ