Danmarks Fremtid
NYHED

Danmarks Fremtid igennem hos P1 Debat

Danmarks Fremtid var i dag igennem hos P1 debat. Debatten drejede sig bl.a. om den berømte brændende dukke. Jeppe Bruus bekræftede regeringens arrogance.
Danmarks Fremtid hos P1 Debat

P1 Debat drejede sig i dag om politiets anholdelse af den unge kvinde fra Aarhus, som har brugt billedet af den brændende dukke, der skulle forestille statsminister Mette Frederiksen.

Danmarks Fremtid’s stifter, Henrik F. E. Andersen, var blevet inviteret med i studiet, fordi han i sidste uge valgte at anmelde sig selv for at bringe det samme billede.

Svar fra Politiet - Danmarks Fremtid
Svar fra Politiet – Danmarks Fremtid

Med i studiet var bl.a. Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti og Jeppe Bruus fra Socialdemokratiet.

Få ord hos P1 Debat

Desværre var det begrænset, hvad Danmarks Fremtid fik mulighed for at debattere, da vi ikke fik ordet meget.

Det meste af den tid, vi fik stillet til rådighed, skulle desværre bruges på at forsvare os mod Jeppe Bruus’s tåbelige argument, nemlig at vi andre ikke tager trusler alvorligt.

Et godt brugt politikerkneb, at man beskylder modstanderen for noget, så modstanderen skal bruge tiden på at forsvare sig.

Vi har her hos Danmarks Fremtid gentagne gange taget afstand fra vold, hærværk og trusler. Skrevet, at det skal dømmes så hårdt som muligt. Noget vi også havde gjort både studievært og journalist opmærksom på før udsendelsen.

Men Jeppe Bruus videreførte sådan set bare regeringens normale taktik og spin:

“Enten er I med os, eller også tager I ikke covid-19 alvorligt / tager I ikke trusler alvorligt”

Når regeringen og socialdemokratiet møder kritik og modstand, reagerer man på følgende måde:

Henrik F. E. Andersenøs anmeldelse af sig selv, drejer sig ikke om vold, trusler eller hærværk.

Det drejer sig om, at man, som dansker, risikerer at blive anholdt i sig eget hjem, anholdt for at deltage i debatten, anholdt for at dele et billede af en brændende dukke, også selv om billedet udelukkende bruges som dokumentation.

Det drejer sig om vores ytringsfrihed, reststat og demokrati.

Vi går desværre fra P1 Debat med følelsen af, at vi skulle være “konspirationstosserne” indslaget, at Jeppe Bruus kun bekræfter vores anklager mod regeringen.

LÆS OGSÅ