NYHED

Dansk Kvindesamfund støtter Hizb ut-Tahrir’s kvindeundertrykkelse

Dansk Kvindesamfund bakker på Instagram op om den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir og dens kvindeundertrykkende ideologi.
Dansk Kvindesamfund støtter Hizb ut-Tahrir's kvindeundertrykkelse - tørklædeforbud
De politisk korrektes naive misforståede tolerance er nu så ekstrem, at man gerne bakker op om islamistiske kvindehadende organisationer som Hizb ut-Tahrir og videredeler deres propaganda.
Efter at ‘Kommissionen for den glemte kvindekamp’, der er nedsat af regeringen, anbefalede at forbyde piger at bære hovedtørklæde i grundskolen, har centrum-venstre og resten af det politiske korrekte kort igen ageret skødehunde for islams kvindeundertrykkelse.
Blandt andre Ali Aminali, der er vært på programmet ‘Alis Fædreland’ på 24syv og politisk kommentator på Berlingske, kan fortælle, at Dansk Kvindesamfund på Instagram har været ude at bakke op om Hizb ut-Tahrir.

Dansk Kvindesamfund

Dansk Kvindesamfund, der er en dansk tværpolitisk organisation, der ironisk nok arbejder for ligestilling mellem kønnene, har på Instagram delt et billede fra Hizb ut-Tahrir’s Instagram profil fra deres ‘Forsvar Tørklædet’ demonstration:
At en organisation, der siger de kæmper for ligestilling mellem mænd og kvinder, forsvarer det muslimske kvindeundertrykkende tørklæde, er i sig selv en debat værdig.
Men at Dansk Kvindesamfund nu også deler indhold fra en islamistisk organisation som Hizb ut-Tahrir, der undertrykker kvinder og ønsker at nedlægge Danmark som nation, er en decideret skandale.

Det er en klokkeklar fejl fra vores side og det beklager vi. Vi var for hurtige på tasterne og ukritiske ift. at tjekke ordentligt på afsender.

Dansk Kvindesamfund
Da det går op for Dansk Kvindesamfund, at der er en shitstorm på vej mod dem, undskylder de pludselig på Twitter, kalder det en klokkeklar fejl. Men ‘fejlen’ bliver kun lavet, fordi man er aldeles ukritisk over for alt der involverer Islam.

Tørklædeforbud er frihed

Også Dorthe Petersen, der er CEO for PlanBørnefonden, en fond der selv skriver, at de ‘arbejder langsigtet i verdens mest skrøbelige og udsatte områder for at give børn og unge en bedre fremtid’, har været ude at bakke op om Islams kvindeundertrykkelse. Det kan du læse mere om her.
Hver gang centrum-venstre og resten af de politisk korrekte naive ser bort fra deres egne normale holdninger til kvindeundertrykkelse, bare fordi Islam er involveret, så er de ekstremisternes skødehunde.
Et tørklædeforbud er et lille skridt på vejen til at redde små piger fra religiøs mishandling, hjernevask og social kontrol. Et tørklædeforbud er frihed for piger og kvinder.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ