NYHED

Dansk Regnbueråd afslører de politisk korrektes hykleri

Så er den politiske korrekte krænkelseskultur igen afsløret i hykleri. Dele af LGBT+ miljøet tåler ironisk nok ikke andre holdninger end deres egen.
Dansk Regnbueråd afslører de politisk korrektes hykleri

Normalt interesserer vi os ikke for LGBT+ miljøet i Danmark. Udelukkende fordi vi er bedøvende ligeglade med, hvilken seksualitet man har, med mindre man forsøger at pådutte andre sin måde at leve på eller forsøger at tilegne sig særrettigheder.

Her gør vi dog en undtagelse, fordi historien udstiller de politisk korrektes hykleri og dobbeltmoral. Noget vi er vilde med at dokumentere og skrive om.

Ballade i LGBT+ miljøet

I et stykke tid har der været stor ballade i miljøet omkring LGBT+ personer i Danmark. Det sker efter, at det er kommet en ny organisation for LGBT+ personer kaldet Dansk Regnbueråd.

Dansk Regnbueråd skriver selv, at de er en forening for lesbiske, bøsser, bi- og transseksuelle, der er dannet som modtræk til LGBT-verdenens ekstreme fokus på køn, krænkelse og politisk korrekthed.

Og noget kune tyde på, at Dansk Regnbueråd har en pointe, når de anklager bl.a. LGBT+ Danmark for at være politisk korrekte, at foreningen ikke tåler andre holdninger, holdninger der for eksempel er til højre for midten.

Politisk observans

For personer fra LGBT+ miljøet har sat sig ned og undersøgt, hvem der står bag Dansk Regnbueråd. Til deres åbenlyse rædsel viser det sig, at nogle af bagpersonerne (er det politisk korrekt nok?) har forbindelse til Dansk Folkeparti.

Det har skabt dyb forargelse hos det politisk korrekte miljø, f.eks. dette tweet fra en twitterprofil ved navn @AagaardPeer:

Højst interessant at erfare, at det såkaldte Regnbueråd, som fører sig frem som et alternativ til @LGBTdk+ Danmark, som samtidig hænges ud som ekstremistisk, styres af personer fra Dansk Folkeparti - #LGBTQ miljøets største fjender

Twitter profilen @AagaardPeer

At LGBT+ miljøet begynder at undersøge personers politiske holdninger og bagefter vælger at bruge det imod disse personer, bekræfter jo sådan set kun det, som Dansk Regnbueråd siger, nemlig at LGBT+ Danmark kun er for de politisk korrekte.

Man skulle jo tro, at det vigtigste måtte være at kæmpe for at LGBT+ kan få en en helt almindelig dagligdag uden at føle sig speciel, uden at være udsat for hetz.

Og nej, det er ikke en hetz mod LGBT+ miljøet, at man for eksempel debattere, hvor mange køn, der er. Det er en debat om fakta, om videnskaben.

Politisk organisation

LGBT+ Danmark skriver om sig selv, at de er en politisk organisation, og det kan man vist rolig konstatere. Måske de nærmere skulle betegne sig som et politisk parti med holdninger hentet på den yderste venstrefløj.

LGBT+ Danmark er Danmarks største og ældste politiske forening for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og alle andre, der bryder med normer for køn og seksualitet. 

LGBT+ Danmark

Man forstår udemærket godt, at Konservative Ungdom i sin tid ville ekskludere et medlem, fordi vedkommende også var medlem af LGBT+ Danmark, for LGBT+ Danmark er jo en politisk organisation med stærke venstreorienteret holdninger.

Man kan ikke være medlem af to “partier” med så vidt forskellige holdninger på samme tid. Det giver for det første ingen mening, og for det andet er der tale om en interessekonflikt.

Desværre blev Konservative Ungdom bange for den politiske korrekte krænkelseskultur mafia og droppede eksklusionen.

Manglende tolerance

Dansk Regnbueråd har med deres stiftelse afsløret de politisk korrekte og resten af centrum-venstre. Man snakker om dialog og åbenhed, men ønsker ikke kontakt og debat med mennesker, der har andre holdninger.

Der er ingen tvivl om, at LGBT+ miljøet en en gruppe, der er udsat for hetz og angreb, det så vi så sent som i denne weekend med terrorangrebet i Oslo, udført af en islamist. Derfor er det ekstra grotesk, at mange i LGBT+ miljøet ikke er tolerante over for andres holdninger.

Vi kunne sagtens have undersøgt bestyrelsen for LGBT+ Danmark og deres politiske holdninger, deres medlemskab af politiske partier. Men det er der ingen grund til. Store dele af LGBT+ miljøet har med deres ageren, afsløret dem selv.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ