Kalder sig Den Uafhængige men er tæt knyttet til venstrefløjen

Medier, der ikke snylter på danskernes skattekroner, er godt for mediebilledet. Men er medier son Den uafhængige så uafhængige som de påstår?
Den Uafhængige
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

I tirsdags kunne vi her på Danmarks Fremtid afsløre, at regeringen gerne bruger rådgivere fra den yderste venstrefløj. Rådgivere der opfordrer til bl.a. brandstiftelse.

I dag kan vi så afsløre, at medierne heller ikke ser noget problem i at promovere den yderste voldelige antidemokratiske venstrefløj. Medier som det nye “Den Uafhængige“.

Ikke bare promoverer det nye medie ekstremister, men deres journalister er også tæt forbundet med partier som Alternativet fra den yderste venstrefløj.

Og når vi går det nye medie på klingen, beder dem forholde sig til deres forbindelser, til ord som troværdighed, så går de som rigtige journalister i forsvarsposition og blokerer debatten.

Den uafhængige mener, at deres navn kun refererer til uafhængig af økonomiske interesserer. Det er ikke, hvad de dagligt forsøger at bilde deres lyttere ind.

Forbindelsen til Alternativet

Vi har tidligere her på Danmarks fremtid skrevet om journalisters tætte forbindelser til venstrefløjen. Bl.a. har TV2 News og Tv2 Danmark et stort forklaringsproblem med journalister som den højt profilerede vært Søren Lippert og chefen for TV 2 Nyhederne, Thomas Funding. To journalister der begge har været kandidater for Socialdemokratiet, den ene endda valgt.

Også det såkaldte borgerlige medie Jyllands-Posten stiller sig op i køen af medier, der har et forklaringsproblem, medier der ikke varedeklarer deres journalister. Bladets nye chefredaktør, og tidligere politiske redaktør, Marchen Neel Gjertsen, har en “fortid” med tætte forbindelser til Enhedslisten, bl.a. som kandidat.

Den uafhængige har troværdighedsproblemer, når det gælder deres tætte forbindelser til bl.a. Alternativet.

Mens journalisten Alexander Wils Lorenzen leverede såkaldte uafhængige nyheder til danskerne, har han samtidigt arbejdet som politisk rådgiver for Alternativet.

Noget der er blevet afsløret af bloggen “Frihedens Stemme“.

Der har altså siddet en journalist på den uafhængige, der, mens han har præsenteret nyheder om dansk politik og interviewet danske politikere, samtidig har ageret politisk sparringspartner for Alternativet.

Den uafhængige kan ikke selv se problemet. Bl.a. skriver en af deres medarbejde følgende i et tweet, som svar på kritikken:

“Han var ikke politisk rådgiver, men presserådgiver, ligesom han i øvrigt har været det hos Venstre. Hvad ordet uafhængig betyder, har jeg vist redegjort for.Og så får du ikke flere svar, du selv kunne have researchet dig til.”

Troværdighed
Troværdighed blandt journalister og politikere

At han er decideret presserådgiver (som også er politisk rådgiver) gør jo kun situationen endnu mere tåbelig. Mens han sidder i et medie og stiller kritiske spørgsmål til politikere, giver han gode råd til, hvordan partiet Alternativet skal undgå de kritiske spørgsmål. At man ikke kan se, at det skader troværdigheden, er ganske enkelt et svaghedstegn for ikke bare Den Uafhængige, men hele mediebranchen.

En af undskyldningerne er også, at selvsamme journalist også har arbejdet for partiet Venstre. Men som vi har kunne researche os frem til, er det ikke sket, mens han har arbejdet for Den Uafhængige.

Journalisten har selv reageret kraftigt på vores spørgsmål. I et tweet skriver han følgende:

“Den ikke-historie igen! Jeg har jo selv sagt i radioen, at jeg var på lønning hos Alternativet. Kom du hellere med et konkret eks på, at ALT har fået positiv særbehandling hos mig?”

Som en rigtig journalist kan Alexander Wils Lorenzen for det første ikke tåle kritik, og for det andet kan han ikke se, at det skader troværdigheden, at han dobbeltjobber og ikke varedeklarere.

Han skriver godt nok, at han har nævnt, at han også har arbejdet for Alternativet. Men nu har jeg lyttet til en del afsnit, og her er der ingen form for varedeklaration. Og så længe hans arbejde drejer sig om politik, skal lytterne / seerne have klar besked hver gang.

Heller ikke på deres hjemmeside kan man læse, at der er interessekonflikter mellem journalist og parti. Mediet henviser godt nok til et link til deres hjemmeside, men her står intet konkret, intet om politiske interessekonflikter.

Mediet er endda så frækt at meddele, at man da bare kan henvise til journalisternes egen Linkedin profil. Et svar der viser, at mediet intet har forstået. Er dybt arrogante som resten af mediebranchen.

Det drejer sig om troværdighed.

Og selv om vi spurgte ind til det flere gange, ville ingen fra Den Uafhængige svare på, om det ikke skader deres troværdighed, at der er så tætte forbindelser mellem journalister, politikere og partier.

Medierne forlanger konstant, at f.eks. politikere skal være åbne om deres interessekonflikter, smide alt på bordet.

Hvad med at journalisterne selv lever op til dette?

Promoverer den røde gadehær

I går morges, tilfældigvis lige efter at vi havde skrevet om ekstremisten og socialisten Jens Philip Yazdani, havde Den Uafhængige ham så i studiet. Her skulle han være med til at snakke om regeringens nye reform udspil.

At man inviterer en person ind, der hylder og gerne opfordrer til brandstiftelse, gerne ser yderligere midler taget i brug for kampen for den røde sejr, kan den Uafhængige heller ikke se noget problem i.

Man henviser bl.a. til, at de tidligere har haft Yazdani i studiet til en snak om hans antidemokratiske tankegang.

Men det understreger jo sådan set bare vores kritik. Man ved faktisk godt, at man inviterer en person i studiet, der opfordrer til kriminalitet, til at skade andre personer.

Tema Mediestøtte Licens Statsmedier - Danmarks Fremtid
Tema Mediestøtte Licens Statsmedier – Danmarks Fremtid

Som et sidste desperat forsøg, bruger Den Uafhængige så Rasmus Paludan som et argument:

“Tidligere på ugen og i sidste uge havde vi interviews med Rasmus Paludan, en af de måske mest yderligtgående på den danske højrefløj. Det var du sjovt nok ikke så kritisk over for?”

Rasmus Paludan, som vi rent faktisk tager dyb afstand fra, var inviteret i studiet for at kommentere på hans egne forhold, hans nye parti i Sverige. Han var ikke inviteret i studiet for at debattere regeringens nye reformer eller andet, der ikke drejede sig om ham selv.

Ved at invitere Jens Philip Yazdani i studiet til at kommentere på alt andet end hans antidemokratiske holdninger, legimiterer man ikke bare hans synspunkter, men hele venstrefløjens gadehær.

At man ikke kan se problemet hos Den Uafhængige – og andre medier – understreger bare den tætte forbindelse til venstrefløjen.

Listen af beviser for Den Uafhængige’s tilknytning til den yderste venstrefløj er lang. Du kan se yderligere eksempler her.

En af Den “uafhængiges” ejere mener endda, at Dansk Folkepartis vælgere ikke skal have stemmeret.

Journalister lever af kritik

Vi har flere gange påvist, at journalister der lever af at kritisere andre, ironisk nok ikke har det så godt med selv at modtage kritik. Faktisk mener nogle journalister, at det er ren terror at kritisere dem.

Her på Danmarks Fremtid borer vi os fast, bliver ved med at stille de samme spørgsmål, hvis der ikke bliver svaret, hvis der bliver svaret uden om.

Noget journalister også skulle tage at gøre i deres daglige arbejde, i stedet for at underkaste sig politikerne.

Den Uafhængige blokerer

Det gjorde vi også over for Den uafhængige’s medarbejdere. Som I kan se, reagerede de som så mange andre journalister med at blokere.

De fjernede også en kommentar på deres Facebook side, hvor jeg kritiserede dem for at bruge den yderste voldlige venstrefløj som gæster.

Den uafhængige censur af kommentar

Journalister må lære at leve med kritik af deres tætte forbindelser til venstrefløjen. Der er en grund til fagets manglende troværdighed.

Det er glædeligt at se, at der i øjeblikket dukket nye medier op, der ikke har fingrene dybt begravet i danskeres skattekroner.

Desværre så forsætter også disse medier med en vinkling og bias, en stærk tilknytning til venstrefløjen. Det skader i sidste ende debatten, demokratiet.

Har du flere eksempler på journalisters manglende troværdighed, tætte forbindelser til den yderste venstrefløj?

Deltag i debatten på vores Facebook side.

Her på Danmarks Fremtid har vi fra dag et været åbne og ærlige om politisk ståsted. Du kan læse mere her.

Læs også disse indlæg

Lars Boje Mathiesen - Jyllands-Posten pressekontor for Radikale

Lars Boje Mathiesen: Jyllands-Posten pressekontor for Radikale

Inger Støjberg formand for Dansk Folkeparti?

Inger Støjberg formand for Dansk Folkeparti?

B står for eksperter - justitsministeren i minkkommissionen

B står for eksperter - justitsministeren i minkkommissionen

Valgplakater fra Nye Borgerlige vandaliseret i København

Valgplakater fra Nye Borgerlige vandaliseret i København - hvor er Den Uafhængige?

En del af disse temaer

Tema Mediestøtte Licens Statsmedier - Danmarks Fremtid

Læs mere om disse partier

Alternativet
Enhedslisten
Venstre
Socialdemokratiet

Relaterede videoer

Danmarks Fremtid - Fra borgerlige til borgerlige - borgerlige der vil Danmark

80 procent af danske journalister

Seneste nyheder

Inger Støjberg skal frikendes

I går var sidste dag i skueprocessen kaldet rigsretten mod Inger Støjberg. En rigsret der slet ikke skulle være startet. Inger Støjberg skal frikendes.

Seneste debatindlæg

Seneste videoer

Kritiske spørgsmål? Lev med det

I folketingets spørgetime viser Mette Frederiksen igen sin arrogance og sit magtmisbrug. Kritiske spørgsmål får hende til at lukke ned.

Politiken lyver om vold mod kvinder

Nye Borgerlige’s parodi på DR Detektor, Reflektor, har kigget nærmere på mediernes dækning af debatten om vold mod kvinder. Politiken bliver her afsløret i den