Læs hele vores EU dækning i vores Tema “EU elitens fallitbo“.
Afstemningsstederne er netop lukket, og i følge flere exitpolls ser det ud til, at danskerne med stort flertal har valgt, at vores EU forsvarsforbehold skal afskaffes.
Men det er skræmmende, at politikere og journalister kan lyve og manipulere så meget med fakta, med befolkningen, at man kan få det valgresultat, man gerne vil have.
Statsmedierne har leveret dokumenteret manipulering, haft EU betalte eksperter i studiet. Socialdemokratiet har løjet gang på gang. Og så sent som i dag har regeringen misbrugt embedsværket til at reklamere for et ja.
Det er ikke et demokrati værdigt. Det minder mere om den bananrepublik, som Mette Frederiksen er ved at opbygge.
Nu bliver Danmark en del af EU forsvarsforbeholdet, og så vil virkeligheden igen komme til at afsløre ja-siden. Noget der er sket efter alle EU afstemninger. Men så er det for sent. Danmark er fremover fanget i EU forsvarssamarbejdet.
Flere fra Socialdemokratiet har allerede været ude at hijacke resultatet, blandt andre sundhedsminister Magnus Heunicke, og har kaldt det en kæmpe tillidsafstemning til fordel for statsminister Mette Frederiksen.
En kæmpe hån af vælgerne, og minder om udtalelser man hører i en bananrepublik. Den her afstemning har intet haft med for eller imod Mette Frederiksen at gøre.
Ja-siden fik held med at manipulere den danske befolkning til et ja. Man havde ingen problemer med at bruge Ukrainerness lidelser i en politisk agenda. Fantastisk flot spin, men sørgelig for demokratiet.
Om en lille måneds tid kommer mink-kommissionen med deres afgørelse. Så får vi at se, om vi reelt har et demokrati her i landet, eller om danskerne er blevet endegyldigt hjernevasket af Mette Frederiksen og hendes soldater.
Deltag i debatten
Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.
Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.
Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.