Danmarks Fremtid
NYHED

DR2 Deadline bruger EU betalt “ekspert”

Medierne forsætter den EU venlige dækning. Søndag aften brugte statsmediet DR2 Deadline en EU lønnet professor som "neutral ekspert".
DR2 Deadline bruger EU betalt ekspert - EU - Marlene Wind - Valget er dit

Ungarn gik søndag til valg, og i den forbindelse havde DR2 Deadline inviteret gæster i studiet til en debat omkring Ungarn og landets uenigheder med EU.

Fælles for de deltagende var, at de alle var og er stærke tilhængere af EU. En af de inviterede var den danske EU-professor Marlene Wind.

Hun reklamerede selv for sin deltagelse i udsendelsen via Twitter, hvor hun skrev følgende:

Udover at være skatteyderbetalt professor på Københavns Universitet, så er Marlene Wind også betalt særlig rådgiver for EU’s udenrigschef, Josep Borrell Fontelles.

DR2 Deadline vælger altså at bruge en person, der er lønnet af EU, til at debattere EU. Statsmediet viser igen sin bias og vinkling.

Den EU venlige dækning

Tidligere søndag havde den mangeårige DR journalist Ask Rostrup, der nu er ansat på TV 2 News, været ude at efterlyse kritiske eksperter omkring netop EU:

Det er befriende at se danske journalister, der søger efter en lidt mere lige dækning af EU stoffet. Det skal Ask Rostrup have stor ros for.

Men desværre vil vi med stor sandsynlighed også i den kommende valgkamp omkring EU forsvarsforbeholdet komme til at se medierne gå amok i en EU positiv dækning.

Vi har før her på Danmarks Fremtid skrevet om journalisternes dækning af EU.

Vi har dokumenteret, at journalister bl.a. finder danskerne tåkrummende, fordi vi har haft et forsvarsforbehold.

Der fortalte vi også, hvordan førnævnte Marlene Wind, før afstemningen i 2015 om retsforbeholdet skrev en kronik, hvor hun kaldte danskerne “pinagtige fedtspillere” i forholdet til EU.

Det europæiske samarbejde er i den grad et kollektivt gode, som kun fungerer, hvis landene tænker lige så meget på fællesskabet som på sig selv

Marlene Wind er altså en EU spindoktor, der, for bl.a. danske skattekroner, gerne spreder ukritisk EU propaganda.

Alligevel, og måske derfor, vælger DR2 Deadline at bruge Marlene Wind som ekspert i deres dækning af EU stoffet.

Statsmediet Danmarks Radio, specielt DR2 Deadline, går som altid efter den EU positive vinkling.

Marlene Wind bør afvises af alle medier som ekspert under den kommende afstemning om forsvarsforbeholdet.

Læs også om DR’s Ole Ryborg der agerede part i en EU sag, han selv dækkede

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ