NYHED

Tør Ekstra Bladet bringe Muhammed tegningerne?

Tør Ekstra Bladet bringe Muhammed tegningerne?

Når ingen andre tør” er Ekstra Bladets nye slogan efter at den dømte journalist Henrik Qvortrup er blevet chefredaktør på avisen.

Et slogan vi tidligere har beskrevet som falsk markedsføring, da Ekstra Bladet ikke tør tage debatten. Men man kan jo altid blive overrasket.

Det kan jo være, at avisen og dens nye chefredaktør rent faktisk mener det, de siger. At Ekstra Bladet fremover tør, når ingen andre gør.

Henrik Qvortrup kan faktisk hurtig vise, at han mener hans nye dyre designede slogan.

Muhammed tegningerne

For den 7. Januar 2015 skrev Qvortrup, da han ikke havde noget ledelsesansvar, følgende på Twitter:

Drop nu al den sniksnak om, hvorfor Muhammed-tegninger ikke bliver genoptrykt: Redaktørerne tør ikke. Og DET er skræmmende. #presselogen

Henrik Qvortrup

Hvis Henrik Qvortrup og Ekstra Bladet bakker op om deres eget slogan, mener hvad de siger, så bringer man Muhammed tegningerne næste gang, de bliver nævnt i avisen. Næste gang der igen er angreb på ytringsfriheden.

Vi bringer ikke Muhammed tegningerne i dette indlæg af en simpel årsag: rettigheder. Vi har ikke økonomien til det.
Finne Edtwodth
Finne Edtwodth
Chefredaktør, Danmarks Fremtid

Er Qvortrup en chefredaktør, der tør. Eller er han en kylling, der kun kan kæfte op? Det må tiden vise.

Dett må hans beslutninger vise.

Politisk korrekte Ekstra Bladet

En ting er dog sikkert. Ekstra Bladet tør ikke, fuldstændig som de andre medier, at tage kampen mod den politisk korrekte krænkelseskultur.

For Qvortrup har besluttet, at nu skal mænd også have plads på avisens berømte side 9. Han udtaler følgende til hans egen avis:

“Vi vil ikke længere kun have kvinder på Side 9. Vi kan have mænd. Vi kan have kvinder, som er ældre end maksimalt 40 år, som de er i dag. […] Vi skal bare afspejle mangfoldigheden derude. Vi skal have plads til mindst to køn – og alt derimellem.”

Henrik Qvortrup

Og med politisk korrekte angreb som dette på Kongehuset, så viser Qvortrup, at han er ved at få Ekstra Bladet op på siden af Politiken når det gælder politisk korrekthed og krænkelseskultur.

Poul Madsen gjorde Ekstra Bladet til talerør for den yderste venstrefløj. Henrik Qvortrup gør mediet til talerør for den politisk korrekte krænkelseskultur.

Deltag i debatten på Facebook og Twitter. Du kan også indsende debatindlæg her.

Støt os via MobilePay box25487 og støt den daglige drift af Danmarks Fremtid.

LÆS OGSÅ