NYHED

En stemme på Løkke er en stemme på Mette og Sofie

Mette Frederiksen og Sofie Carsten Nielsen kan nu se sig i regering med Lars Løkke Rasmussen. En stemme på Løkke er et svigt af demokratiet.
En stemme på Lars Løkke Rasmussen er en stemme på Mette Frederiksen og Sofie Carsten Nielsen - Moderaterne - Radikale Venstre - Socialdemokratiet - valget er dit - Folketingsvalg 2022
Er du en af dem, der går og overvejer at stemme på Lars Løkke Rasmussen og hans nye beskæftigelsesprojekt, Moderaterne, så kommer her en af de sidste advarsler, før du begår en frygtelig fejltagelse på valgdagen.
Advarsel: En stemme på Lars Løkke Rasmussen, eller en af hans kandidater fra Moderaterne, kan være en stemme på fire år mere med Mette Frederiksen og Sofie Carsten Nielsen.
Lars Løkke Rasmussen vil gøre alt for at få en ministerpost og en ministerbil, gerne med ham selv i spidsen som Statsminister. Det kan man slet ikke være i tvivl om, hvis man har fulgt med i dansk politik de sidste mange årtier-
Hvis nøglen til en ministerbil er Mette Frederiksen og / eller Sofie Carsten Nielsen, så snupper Lars Løkke gerne denne nøgle. Også selv om det vil betyde fredning af Mette Frederiksens lovbrud, løgne, trusler, svindel og magtmisbrug.
Og sådan har Sofie Carsten Nielsen Fra Radikale Venstre det tydeligvis også. En ministerbil står over alt andet. For i dag meldte hun ud, at hun sagtens kan se Radikale gå i regering med Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne.

Mettes nye skødehund

Når det gælder statsminister Mette Frederiksen, så vil hun med glæde give Lars Løkke Rasmussen en ministerbil, for så fastholder hun magten og kan tilmed sige, at hun mente, hvad hun sagde, da hun gik efter en midterregering. Noget hun ellers havde afvist indtil dagen før hendes valgudskrivelse.
Når det gælder Lars Løkke Rasmussen vil han bare være endnu en skødehund for Mette Frederiksen. Fuldstændig som Mai Villadsen, Pia Olsen Dyhr og Sofie Carsten Nielsen har været det gennem denne her regeringsperiode.
Mette Frederiksen vil fortsat kunne gøre som det passer hende. Fuldstændig unden konsekvenser. Støttepartierne skal nok holde sig for øjenene. Bare de får ‘lidt’ skattemidler at kunne bruge løs af. Også Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne.
For som de tre røde partiledere, så er Lars Løkke Rasmussen heller ikke interesseret i grundlov, retsstat, retsfølelse og demokrati. Det er bare begreber, der gør livet besværligt for levebrødspolitikere som ham.

Løkke er interesseret i Løkke

Lars Løkke Rasmussen er interesseret i Lars Løkke Rasmussen. Og kun Lars Løkke Rasmussen. En Lars Løkke Rasmussen, der igen får mulighed for at have fingrene dybt nede i statskassen, mens Lars Løkke Rasmussen opvartes af embedsmænd og ministerchauffører. For sådan har der været gennem hele Lars Løkkes karriere helt tilbage til tiden i Venstres Ungdom.
Vil man have en borgerlig regering, og vil man have, at lovbrud, løgne, trusler og svindel skal have konsekvenser, så skal man ikke stemme på Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne.
Så skal man ikke stemme på partier, der ikke vil afvise, at støtte Mette Frederiksens og hendes magtbegærlige Socialdemokratis angreb på retsstaten og demokratiet.
For med en stemme på Lars Løkke Rasmussen og hans nye beskæftigelsesprojekt, Moderaterne, så risikerer man at give magten til Mette Frederiksen og Socialdemokratiet i fire år mere. Og tilmed få Sofie Carsten Nielsen og Radikale med som en antidemokratisk pakkeløsning.
Det kan opsummeres ganske enkelt: Stol ikke på Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen eller Sofie Carsten Nielsen.
En stemme på disse 3 eller de andre støttepartier vil være et svigt af demokratiet. At give Mette Frederiksen og Socialdemokratiet et frikort til lovbrud, løgne, trusler, svindel og generel magtmisbrug.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ