Torsdag aften stemte det meste af Folketinget for at øge det militære bidrag til Nato, stemte for forsvaret af Danmark, forsvaret af Europa. Modige og fornuftige partier stemte for Danmarks sikkerhed.
Men de to kommunistiske / socialistiske “partier” Enhedslisten og Frie Grønne valgte at svigte Danmark og vores allierede, valgte at stemme nej til vores sikkerhed.
Enhedslisten Pelle Dragsted’s argument er, at det kun vil puste til krigen, at Putin ikke har tænkt sig at forsætte hans fremmarch, hvis Ukraine falder.
Virkeligheden, som Pelle Dragsted godt kender til, men ikke vil forholde sig til, er, at Russerne allerede har været ude at true europæiske lande, bl.a. vores naboer, Sverige og Finland.
Enhedslisten stemmer nej til Danmarks sikkerhed
Konfronterer man Enhedslisten med resultatet af deres nej til forsvaret af Danmark og Europa, deres nej til Danmarks sikkerhed, går de i forsvarsposition, nægter konsekvenserne af deres politik, kalder det misinformation.
Enten er Pernille Skipper meget naiv, forstår ikke konsekvenserne af egen politik, eller også lyver hun om Enhedslistens politik og afstemninger i folketingssalen.
Fakta er, at Enhedslisten flere gange har sagt, at Danmark skal forlade Nato. Nato der har været med til at sikre Danmark vores frihed, først fra Sovjetunionens kommunisme og nu Putins psykopatiske adfærd.
Man får det helt klare indtryk, at Enhedslisten og Frie Grønne ikke kan skjule deres tilknytning til den mørke ideologi, kommunismen. En ideologi af samme værste slags som nazismen.
Enhedslisten og Frie Grønne gentager historien fra 2. verdenskrig, hvor man bare så til, mens tyskerne angreb det ene land efter det andet, hvor politikere bare så til.
Kollaboratørerne
Historien vil dømme den yderste venstrefløjs svigt af Danmark. Og dømt vil og skal de blive.
Dømmes for landsskadelig virksomhed, dømmes for at være Putins skødehunde.
Samtlige af landets aviser skulle have været plastret til med forsider med overskriften “skam jer”, burde have udstillet de to partier. Men igen svigter de danske medier, igen lader journalister deres partimedlemskab stå over deres arbejde.