NYHED

Mere fake news fra Ekstra Bladet vendt mod Søren Pape

På mindre end 24 timer har Ekstra Bladets journalist James Kristoffer Miles leveret to fake news historier vendt mod Søren Pape Poulsen.
Mere fake news fra Ekstra Bladet vendt mod Søren Pape
I går aftes kunne vi afsløre, at Ekstra bladet havde manipuleret en beskyldning om boligfup vendt mod den konservative leder Søren Pape Poulsen.
I en artikel med overskriften “Afsløring: Papes bolig-fidus” placeret på en gul breaking baggrund, forsøgte blandt andre journalisten James kristoffer Miles at få det til at fremstå som om, at Søren Pape Poulsen havde fuppet sig til sin lejlighed i Viborg. Noget selvsamme journalist efterfølgende selv afslørede ikke var sandt.
Men i sædvanlig Ekstra Bladet stil, så gik journalisterne bag til angreb på alt og alle, der påpegede deres fake news og manipuleringer, også kollegaer fra andre medier.

Skattekroner på bureaukrati

Men at Ekstra Bladet og deres journalist James Kristoffer Miles endnu engang er blevet afsløret i at levere fake news mod en borgerlig politiker, stopper selvfølgelig ikke det knaldrøde medie.
For her til morgen står James Kristoffer Miles sammen med hans kollega Janus Østergaard igen bag, hvad man kun kan betegne som en løgnagtig smædekampe mod den konservativ leder og Det Konservative Folkeparti.

Halvdelen af beløbet kan vi begynde med at finde, hvis alle kommuner administreres som de 10 dygtigste. Så har vi 8,5 milliarder kroner

Søren Pape Poulsen

I endnu en stort opsat breaking artikel beskylder Ekstra Bladet Søren Pape Poulsen for at være hyklerisk, når det gælder besparelser på bureaukrati i kommunerne.

Den konservative leder udtalte i forbindelse med fremlæggelse af den konservative økonomiske plan, at der kan spares over 8 milliader skattekroner på administration og bureaukrati.

Mere fake news fra Ekstra Bladet

Men i dagens artikel skrev Ekstra Bladet, at udgifterne til administration i Viborg kommune var steget under Søren Pape Poulsen. Havde dette været sandt, var der selvfølgelig tale om ren hykleri fra den konservative leder.
Men Ekstra Bladets artikel viser sig endnu engang at være baseret på løgn, bedrag og manipulationer. Det er ikke en påstand, vi hiver ud af den blå luft. Det er B.T.’s politiske redaktør Jacob Friberg, der på Twitter er ude at korrigere Ekstra Bladets svinske kampagne vendt mod Søren Pape Poulsen.
Ser man på de faktiske tal, så faldt udgifterne til administration og ledelse i Viborg kommune under Søren Pape Poulsen’s tid som borgmester. Altså fuldstændig modsat af, hvad Ekstra Bladet lavede breaking på.
Efter Jacob Fribergs afsløring af endnu en omgang fake news fra Ekstra Bladet’s journalist James Kristoffer Miles, vælger sidstnævnte at angribe Friberg ganske kraftigt. Det kan du se her.

Stod også bag fake Venstre historie

Det er ikke første gang, at James Kristoffer Miles, der altså er en af mange journalister bag den falske histore om påstået boligfup fra Søren Pape Poulsen side, leverer fake news.
I 2015 lagde Ekstra Bladet nemlig også spalter til endnu en usand historie, leveret af selvsamme James Kristoffer Miles. Her brugte han en forkert person til at påstå, at flere fra Venstre ønskede, at daværende forsvarsminister Carl Holst skulle trække sig fra Folketinget.
De mange fake news dokumenterer, at James Kristoffer Miles er ligeglad med fakta, dokumentation og kildekritik, bare han får sin vinkling og bias. Noget han har tilfælles med mange af sine kollegaer på hans arbejdsplad.
Det er nu fuldt ud dokumenteret, at Ekstra Bladet har gang i en vinklet personlig hetz vendt mode de konservatives politiske leder, Søren Pape Poulsen. En hetz der støttes årligt med over 17 millioner skattekroner.
Ekstra Bladet har efterfølgende valgt at rette i deres fake news artikel og fjernet opslag på sociale medier. Men artiklen har de ikke valgt at fjerne.
Imens bevilger Mette Frederiksen 15.000.000 skattekroner til det firma, som hendes bror, Per Frederiksen, har været ansat i som ekspert. Et firma der støttede hendes valgkamp. Det skriver James Kristoffer Miles og Ekstra Bladet selvfølgelig ikke om.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ