Danmarks Fremtid - fra borgerlige til borgerlige - borgerlige der vil Danmark - nyheder - debat - video
47,5%
NYHED

Får man job af Mette så forsvarer man da Barbara

Har statsminister Mette Frederiksen og statsministeriets departementchef Barbara Bertelsen fundet det perfekte forsvar for deres magtmisbrug?
Får man job af Mette Frederiksen så forsvarer man Barbara Bertelsen - Søren Pind - politisk korruption

Debatten er i fuld gang blandt politikere, journalister, embedsmænd og almindelige danskere, efter at Mette Frederiksen i fredags trak den advarsel tilbage, som hendes departementchef Barbara Bertelsen fik i forbindelse med en af danmarkshistoriens største politiske skandaler, minkskandalen.

Mange er med rette dybt kritiske og rystede over, at minkskandalen dermed ingen konsekvenser har haft for de to hovedepersoner, der havde fingrene mest nede i maskinrummet, da beslutningen om den ulovlige nedslagtning af samtlige danske mink blev taget.

Men desværre, så er der også mange, der vælger at svigte grundloven, restsstaten og demokratiet. Mange fra den såkaldte politiske elite, eliten generelt, mener, at ingen konsekvenser er det helt rigtige udfald. 

Tilfældigvis har mange af dem fået godt betalte udvalgsposter og formandsposter af Mette Frederiksen og hendes socialdemokratiske ministre. Blandt andet en tidligere højesteretsdommer, en professor og en journalist.

Så noget tyder altså på, at Mette Frederiksen og hendes kumpaner har fundet den helt rigtige metode til at beskytte deres lovbrud, løgne og magtmisbrug. Socialdemokratiet ansætter personer i det offentlige, for skattekroner, der senere kan være behjælpelig med at forsvare bananrepublikken.

Søren Pind betaler Mette Frederiksen tilbage

Det lyder som en konspirationsteori, det skal jeg da være den første til at indrømme. Men som dokumenteret i går, så står beviserne, udnævnelserne, i kø hos Mette Frederiksen og hendes ministre.

Og tidligere Venstre minister, han havde det med at kalde sig selv frihedsminister, Søren Pind, kommer nu med endnu et eksempel på den trend, der spreder sig på Slotsholmen. Bliver man ansat af Mette, så forsvarer man da Barbara.

Når regeringen træffer den eneste beslutning, der skal træffes pba hans anbefaling er han total fej kujon, som ikke vil tage del i ansvaret

Fredag forsvarede Søren Pind, som er udpeget som formand for regeringens medieansvarsudvalg, nemlig på Twitter igen Barbara Bertelsen, da debatten kom ind på de sms’er hun sendte, og som ikke blev slettet, til andre embedsmænd under skandalen. Her kaldte Bertelsen bl.a. Kåre Mølbak, der var direktør for infektionsberedskabet på Statens Serum Institut under minkskandalen, for en kujon.

Det burde stå klart for alle, at man som leder ikke kalder mennesker, man arbejder sammen med, for kujoner eller andre former for skældsord. Hverken over for personen selv eller andre i organisationen. Ja det er sådan set skrevet ned på skrift, nemlig i bekendtgørelsen ‘Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane”, som du finder her.

Men den bekendtgørelse, og almindelig menneskelig pli, vælger Søren Pind altså at ignorere. Som undskyldning bruger han, at det jo ikke var tiltænkt, at det skulle komme til offentlighedens kendskab. Frihedens minister betaler tilbage for Mettes gave, hans  skatteyderbetalte tjans.

Alle der følger Søren Pind ved, at han, ironisk nok, er en meget stort kritikker af den såkaldte hårde debattone. Er frihedsministeren ikke tilfreds med tonen – andres holdninger – så blokerer han for et godt ord. Det kan jeg personlig dokumentere.

Søren Pinds sexlyster

Søren Pind er ikke den eneste tidligere og nuværende Venstre minister, der forsvarer Mette Frederiksen og Barbara Bertelsen. De mest kendte er selvfølgelig Jakob Ellemann-Jensen, der dog i øjeblikket har taget orlov fra jobbet som logrende Skødehund, og så selvfølgelig levebrødspolitikeren, pamperen og tidligere Venstre statsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Men også den tidligere Venstre minister Peter Christensen har været ude at forsvare Mette Frederiksen. Tilfældigvis efter han fik et godt betalt job af den tidligere socialdemokratiske regering.

Peter Christensen har kaldt tidligere chef for forsvarets efterretningstjeneste, Lars Findsen, for doven efter at Findsen kritiserede den socialdemokratiske regering ganske kraftigt.

Samme Lars Findsen, som, ud over at blive fængslet, fik udstillet sine private sexsuelle lyster af staten og socialdemokratiske ministre. Noget som Søren Pind selvfølgelig også bakker op om. Søren Pind og Peter Christensen er desuden rigtig gode venner, som forsvarer hinanden i tykt og tyndt.

Hvorfor er der ikke ret mange politikere, eksperter, embedsmænd og journalister, der tør tage kampen op mod Mette Frederiksen og bananrepublikken, forsvare retsstaten og demokratiet?

Måske fordi de risikerer at miste skatteyderbetalte ministerbiler, vellønnede skatteyderbetalte udvalgsposter, bestyrelsesposter og stillinger som særlige rådgivere?

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ