NYHED

Forsvarsforbeholdet: sandheden om vetoret og EU-hær

Her er sandheden ja-siden og EU ikke vil have frem. Journalister lader igen egne holdninger farve dækningen, agerer propagandamaskiner for EU.
Forsvarsforbeholdet sandheden om vetoret og EU-hær

Læs vores tema om elitens fallitbo, EU, her. Og læs hvad vi har skrevet om journalisters vinkling og bias her.

Vi har før set, hvordan ja-siden, ved afstemninger om EU, forsøger at overbevise danskerne om, at vi ikke vil afgive mere suverænitet til EU, at visse tiltag ikke vil kunne lade sig gøre uden en ny afstemning. 

Men efterfølgende er det gang på gang blevet afsløret som ren fup og bedrag, tiltag man har sagt aldrig vil kunne lade sig gøre, er blevet vedtaget i EU.

Som vi herunder kan bevise, så er ja-siden, med hjælp fra deres gode støttere, journalisterne, igen i gang med det helt store vælgerbedrag, manipulationer og løgne.

EU vil have vetoret fjernet

Mandag i denne uge kom det frem at bl.a. EU kommissionens formand Ursula von der Leyen ønskede flertalsafgørelser på bl.a. forsvarsområdet, noget hun bl.a. skrev på Twitter:

Også andre EU politikere, som  Guy Verhofstadt, har snakket om afskaffelse af vetoretten, EU-hær mv., hvilket du kan se her.

Afskaffelsen af vetoretten vil betyde, at Danmark mister sin suverænitet, fremover skal lade andre EU lande (F.eks. Tyskland der økonomisk er i lommen på russerne) bestemme  – endnu mere – over, hvad vi skal og ikke skal.

At mange i EU vil afskaffe vetoretten er ikke noget nyt, men da vi snart skal til afstemning om afskaffelses af forsvarsforbeholdet, blev Ursula von der Leyen’s udtalelser og tweet straks et stort debatemne i Danmark, da det ikke jo ikke passer ind i ja-sidens argumenter og manipulationer i valgkampen. 

Derfor gik Ursula von der Leyen’s hær af spin folk straks i gang med at manipulere med den danske presse.

Pludselig kunne man se en hær af danske journalister på Twitter afvise, at EU kommissionens formand overhovedet havde sagt og skrevet, som hun nu havde.

EU korrespondent truer Enhedslisten

Journalister, som Politiken’s EU korrespondent Karin Axelsson, brugte timer på Twitter for at agere EU’s spindoktor. Man kan ved selvsyn se, hvordan hun holder mikrofonen for EU her. Ja faktisk blev hun decideret aggressiv og truende over for f.eks. Enhedslisten.

Statsmediet TV 2 Nyhederne valgte også helt ukritisk at rette ind efter EU og rettede derfor i deres artikler, hvilket man med selvsyn kan se her.

Også under onsdagens partilederdebat om forsvarsforbeholdet på statsmediet Danmarks Radio, agerede værten Kåre Quist manipulator for EU. 

Da Nye Borgerlige’s formand Pernille Vermund henviste til Ursula von der Leyen’s udtalelser om vetoret, greb Kåre Quist ind og sagde, at det ikke var korrekt, at det var blevet afvist. Du kan se hele debatten her.

EU-hæren ja-siden ikke vil tale om

Debatten om for eller imod afskaffelse af EU forsvarsforbeholdet har også handlet om, om der vil komme en decideret EU-hær eller ej.

Flere fra ja-siden, blandt andre Venstre’s Jan E. Jørgensen, har påstået, at EU ingen planer har om en EU kontrolleret hær. Han har decideret været ude at kalde Dansk Folkeparti’s formand Morten Messerschmidt for en mytemager og løgner, bl.a. på Facebook

en af Messerschmidts yndlingsmyter – myten om EU-hæren styret af bureaukrater fra Bruxelles, som indenfor en uoverskuelig fremtid vil sende danske soldater afsted i den ene håbløse krig i Afrika efter den anden alene for at pleje Frankrigs interesser

Jan E. Jørgensen, Venstre

Problemet for Jan E. Jørgensen og resten af ja-siden, inklusiv journalisterne, her f.eks. DR Detektor, er bare, at Morten Messerschmidt, og resten af nej-siden, sådan set har ret.

For en decideret EU hær, under EU ledelse, er i tankerne og under planlægning. Det kan man bl.a. læse her i en artikel fra Altinget fra november 2021.

Det er så nemt at afsløre ja-sidens manipulationer, at man egentlig overvejer, om ja-siden tror, at danskerne er decideret tåber, ikke kan finde ud af at se gennem manipulationer, løgne og spin?

NATO ikke EU

NATO, ikke EU, er vejen frem for et bedre forsvar af Danmark. Der er en grund til, at Finland så sendt som i dag har været ude at meddele, at de nu vil være medlem af den forsvarsunion, som har sikret Europa fred i årtier. Og meget tyder på, at Sverige snart følger efter. 

Ja-siden bruger som argumentation for afskaffelse af forsvarsforbeholdet, at det bare er et supplement til NATO, at det vil sikre Danmarks forsvar endnu bedre.

Men hvor skal de ekstra ressourcer komme fra? Vi har allerede et militær, der er i knæ, vi mangler allerede soldater, og kan derfor ikke opfylde vores NATO forpligtelser.

USA har endda været ude at meddele, at de frygter, at Nato-alliancen snart løber tør for indsættelsesklare kamptropper.

På tide vi overholder vores NATO forpligtigeler, på tide journalister og resten af ja-siden dropper deres løgne, trusler, manipulationer og bedrag.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ