NYHED

Føtex fjerner t-shirt med teksten “fars hus fars regler”

For et par dage siden fik krænkelseskulturen omdøbt kagemand og kagekone til kageperson. Nu bukker Føtex så også under for censuren.
Føtex fjerner t-shirt med teksten fars hus fars regler

For et par dage siden meldte Lagkagehuset ud, at de nu erstattede kagemænd og kagekoner med kagepersoner. Måske er der en grund til at kæden mister så mange penge som de gør.

Hovedparten af danskerne er langt fra enige med krænkelseskulturens kedelige grå og ensformige verden. Alligevel så vælger virksomheder på stribe at bukke under for presset fra ganske få personer.

Det hænger måske sammen med, at krænkelseskulturen får masser af spalteplads og taletid hos medierne. En af forklaringerne på dette kan være, at mange journalister selv er en del af den manglende humor, en del af centrum-venstre.

Fars hus fars regler

Tag nu for eksempel journalisten Rikke Viemose, der tidligere har været ansat hos bl.a. Danmarks Radio. Hun har tidligere i dag været i Føtex, en tur hun åbenbart er blevet meget krænket over:

Nu er krænkelseskulturen altså blevet krænket over en t-shirt påtrykt en tekst med “fars hus fars regler”. Og hvad så, spørger du sikkert? Det er jo bare en enkelt person?

Føtex underkaster sig

Vanviddet opstår, da Jacob Krogsgaard Nielsen, der er Salling Groups pressetalsmand, vælger at bukke under for den manglende humor hos journalisten og forfatteren Rikke Viemose. På Twitter svarer talsmanden nemlig krænkelsesmadammen tilbage med følgende ordlyd:

Hej Rikke Dumt og utidigt budskab. Vi fjerner dem. Bh Jacob

Jacob Krogsgaard Nielsen, pressetalsmand Salling Group

Så fordi en enkelt kedelig person, uden humor i tilværelsen, finder en t-shirt krænkende, så vælger Føtex altså at fjerne produktet fra deres over 100 butikker.

Salling Group og Føtex er helt i deres ret til at fjerne produkter fra deres butikker, det kaldes det frie marked.

Som forbrugere kan vi heldigvis så også lade være med at smide vores penge efter virksomheder, som bukker under for krænkelseskulturen.

#BoykotFøtex

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ