NYHED

Skal fyres for at være kandidat for Nye Borgerlige

Man kan ikke kan være folkeskolelærer, hvis man er medlem af Nye Borgerlige. Venstrefløjen vil have indført svenske tilstande i Danmark.
Skal fyres for at være kandidat for Nye Borgerlige - hverdagshumanisten
Vi har tidligere her på Danmarks Fremtid beskrevet, hvordan den socialdemokratiske partiavis Netavisen Danmark forsøgte at lukke munden på politiske modstandere ved at kontakte deres arbejdspladser.
I dag kan vi så fortælle om endnu et angreb fra centrum-venstre på den poliske debat og ytringsfriheden.
Denne gang vil flere personer fra centrum-venstre have Nye Borgerlige’s spidskandidat på Fyn, Mikkel Bjørn Sørensen, fyret fra sit job som folkeskolelærer.
Ikke fordi han har gjort noget som helst ulovligt, men udelukkende fordi han er kandidat for Nye Borgerlige, har andre politiske holdninger end dem, der vil have ham fjernet fra at undervise i folkeskolen.

Svenske tilstande

Christian Hansen, der tidligere har været medlem af partierne Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Alternativet, og som nu driver bloggen “Hverdagshumanisten“, skrev for et par dage siden følgende tweet på Twitter:

At Christian Hansen hentyder til spidskandidaten for Nye Borgerlige, Mikkel Bjørn, dokumenterer han selv i dette tweet.

At en enkelt person fra den yderste venstrefløj skriver et tweet med så antidemokratiske holdninger kunne man vælge at ignorere.
Men når flere politikere, blandt andre Jacob Netteberg der er byrådsmedlem og folketingskandidat for Radikale Venstre, vælger at bakke op (likes / retweets) om forfølgelse af politiske modstandere, så er det man skal tage angrebet på demokratiet alvorligt.
At mange på venstrefløjen, endda folketingskandidater, ønsker at fyre mennesker udelukkende på grund af deres politiske overbevisning, er et kæmpe angreb på demokratiet og ytringsfriheden i Danmark.
Den form for politisk forfølgelse beviser, at vi allerede har svenske tilstande i Danmark. At mennesker udelukkes fra samfundet, fordi de ikke har den gennemsnitlige politiske korrekthed og opfattelse.

Humanistisk tøsedreng

På trods af den klare dokumentation på, at Christian Hansen og andre fra centrum-venstre ønsker at udelukke og få fyret politiske modstandere, så har den såkaldte humanist efterfølgende benægtet, at han ønsker personer fyret på grund af politisk ståsted. I et svar på Twitter skriver han følgende:
Christian Hansen er ikke bare en ekstremist og en antidemokrat. han er tydeligvis også en tøsedreng, der ikke tør stå ved hans egne holdninger.
Christian Hansen er selv udlært folkeskolelærer, men er dog ikke ansat som sådan. Men mon ikke han ville have det helt fint med, at han selv stod og indoktrinerede elever i den danske folkeskole med hans antidemokratiske tankegang.
Vi har tidligere her på Danmarks Fremtid skrevet om Christian Hansen, manden bag bloggen “HverdagsHumanisten”. Det skete, da han påstod, at de fleste partier i Danmark er racister. Den historie kan du læse mere om her.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ