Danmarks Fremtid
NYHED

Har Støjberg allerede nok vælgererklæringer?

Inger Støjberg indkalder nu til pressemøde "et sted i Jylland". Er der allerede samlet nok vælgererklæringer ind til at kunne stille op til Folketinget?
Har Støjberg allerede nok vælgererklæringer?

I går tirsdag kom det frem, at Inger Støjberg, ifølge valgnævnet, havde godkendt, at et nyt parti, “Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg“, måtte bruge hendes navn. 

Og i dag onsdag har utallige læsere henvendt sig til Danmarks Fremtid, da de ikke har kunne afgive en vælgererklæring til partiet, da der har været store problemer med NemID og MitID.

Og for kort tid siden har Inger Støjberg så via sms indkaldt pressen til et pressemøde et sted i Jylland, uden at nævne stedet nærmere:

Af hensyn til redaktionens interne planlægning, så kan jeg oplyse, at jeg vil stå til rådighed for pressen i morgen, torsdag den 23.6, i et tidsrum fra kl. ca. 13.00 ... at det bliver i Jylland

At det lige bliver Jylland er nok ikke nogen tilfældighed, da det er der, Støjberg og hendes nye parti vil komme til at stå stærkest.

Vælgererklæringer

Vi har her på Danmarks Fremtid undret os over, at der ikke blev afholdt pressemøde samme dag, som Danmarksdemokraterne blev godkendt af valgnævnet.

Måske var det for at få pressen til at give mest mulig gratis omtale via alle spekulationerne.

Men efter at have oplevet den store interesse for at give partiet en vælgererklæring, så tror vi, at Inger Støjberg måske har ville vente indtil vælgererklæringerne var på plads.

Det ville umiddelbart være danmarksrekord, hvis et parti kan indsamle de påkrævede 20.182 vælgererklæringer på så kort tid. Men med de trofaste støttere, som Inger Støjberg har, så vil det ikke undre, hvis det er lykkedes.

Vi er godt klar over, at man skal vente 7 dage før man endelig kan bekræfte sin vælgererklæring, men hvis tilstrækkelig mange allerede har givet en, så skulle der ikke være nogen tvivl om opstillingen til Folketinget.

Støjberg er tilbage

Det bliver spændende at følge morgendagens pressemøde, og vi vil selvfølgelig her på Danmarks fremtid følge op på Inger Støjbergs fremtid.

Inger Støjberg har ikke selv direkte bekræftet, at Danmarksdemokraterne er hendes nye parti. Men ingen politiker vil tillade et andet parti at bruge sit navn, hvis vedkommende ikke selv deltog aktivt.

Det er derfor, vi her på Danmarks Fremtid har konstateret, at Inger Støjberg er tilbage i dansk politik, og at det sker med det nye parti Danmarksdemokraterne.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ