NYHED

Inger Støjberg dømt i rigsretten

Så er der faldet en afgørelse i rigsretten. Inger Støjberg er blevet dømt i hvad man kun kan kalde en politisk skandale. Nu venter Mette Frederiksen.

Der er netop faldet dom i rigsretten mod Inger Støjberg. En dom som kun kan betegnes som en politisk dom, en skandale i et retssamfund som Danmark.

Inger Støjberg får 60 dages ubetinget fængsel for at passe på piger, passe på barnebrude.

Inger Støjberg er blevet dømt ud fra standarder, der ikke er blevet pålagt andre ministre og politikere gennem de sidste mange mange år i Danmark.

Inger Støjberg har i dag fået en dom udelukkende fordi hun er Inger Støjberg. Udelukkende på grund af hendes politiske holdninger.

Og lad os slå fast med det samme: en rigsret er allerede fra start af en politisk domstol. Det er Folketinget, der bestemmer om en politiker skal for en rigsret.

Et flertal kan sende en politiker for rigsretten, et flertal kan lade en politiker slippe.

Et politisk flertal har sendt en politisk dom efter Støjberg.

En politisk dom

Når man som os her på Danmarks Fremtid går ind for retsstat, Grundlov og demokrati, så er det ganske svært at skulle kalde en dom for en politisk dom, for en skueproces.

Men selv de mest perfekte retssamfund kan fejle. Og det mener vi, baseret på beviser og udtalelser under rigsretten, er tilfældet her.

Og det er jo ikke første gang at en person er blevet uskyldigt dømt, heller ikke i et retssamfund som Danmark.

Ingen direkte ulovlig instruks

Det stod sådan set klart allerede før rigsretten blev etableret, at Inger Støjberg aldrig har udstukket en ulovlig ordre om at ministeriet skulle igangsætte en administration i strid mod loven.

For som Instrukskommisionen bl.a. skrev i deres endelige afgørelse:

Om Inger Støjbergs rolle i forbindelse med udstedelsen af instruksen har kommissionen ikke fundet grundlag for at konkludere, at Inger Støjberg direkte har udtalt en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle iværksætte en administration i strid med loven.

Instrukskommissionen

Modsat en nuværende regering der har givet en direkte ordre uden lovhjemmel.

Også flere vidner under retssagen gav den samme meddelelse, at de aldrig havde fået en ulovlig ordre fra Støjberg, eller hørt om andre, der havde fået det.

Pressemeddelelser er nu instrukser

Centrum-venstre, journalister og resten af det politisk korrekte kor har brugt den efterhånden berygtede pressemeddelelse, hvor Inger Støjberg meddelte at unge piger skulle skilles fra deres “mænd”, som hovedargument for at Støjberg skal dømmes.

Men tidligere departementchef i integrationsministeriet, Uffe Toudal, udtalte i retten, at pressemeddelelser aldrig har været instrukser. 

Han havde ganske enkelt aldrig tidligere oplevet, hverken under en rød eller en blå regeringen, at pressemeddelelser fungerede som direkte ordre, instrukser.

Alle der følger bare en smule med i dansk politik ved, at der dagligt bliver sendt pressemeddelelser ud fra ministerierne, der skruer godt op på spin, kraftigt ned for detaljer. Sådan er dansk politik, om man vil det eller ej.

Embedsmænd ønskede Støjberg væk

Hvordan kan man være sikker på, at de embedsmænd, der har vidnet mod Inger Støjberg i rigsretten har talt sandt?

For embedsmænd har fra starten af har gjort alt for at modarbejde den daværende integrationsminister.

Det har været tydeligt fra start af, at embedsmændene ikke brød sig om Inger Støjberg og hendes politiske holdninger og ønsker.

Politiken har tidligere fortalt, at blandt de samme embedsmænd, der har vidnet mod Støjberg, blev hun kaldt støjsender.

Altså de samme embedsmænd, der med deres vidneudsagn har fået Inger Støjberg dømt.

Notat beviser politisk dom

Inger Støjberg godkendte desuden et notat med undtagelsesmuligheder den 9. februar 2016.  Et notat der under rigsretten er fremlagt beviser på, at flere embedsmænd rent faktisk læste i systemet.

Så det bliver spændende at nærlæse dommen for at se, hvad rigsretten har baseret deres afgørelse på.

Men på grundlag af flere beviser og udtaler fastholder vi, at der er tale om en politisk dom mod Inger Støjberg.

En politisk dom der ikke klæder den danske retsstat, demokratiet.

En sejr for mørke ideologier

Dommen i dag er desværre en sejr for mørke ideologier. Mørke ideologier der nu kan bruge en dansk rigsret som undskyldning for pædofile tendenser, som undskyldning for barnebrude.

Og jo, rigsretten og hele skueprocessen har netop handlet om barnebrude, om ideologien Islam. Om centrum-venstre vil det eller ej.

Desværre så viste rigsretten under hele forløbet, at man gjorde alt for ikke at få oplyst baggrunden for Inger Støjberg’s begrundelse for at adskille parrene.

Endnu en af årsagerne til, at vi kalder det for en politisk dom.

Islam er Islam

De politisk korrekte har aldrig i deres misforstået tolerance over for bestemte ideologier ønsket at tage kampen. Tage kampen for rettigheder, kvinder, børn og det frie individ, specielt når islam er involveret.

I stedet har man forsøgt at bekæmpe alle politiske modstandere, både med lovlige og ulovlige midler, der har haft modet til at stå op mod religiøs ekstremisme.

Det har man desværre fået held med denne gang. Centrum-venstre’s politisk korrekte naivitet og heksejagt har fået dømt Inger Støjberg.

Rød partibog giver frikort

Med dagens dom må typer som den nuværende skatteminister Morten Bødskov prise sig lykkelig for at han har en rød partibog.  For det er åbenbart hvad der skal til for at slippe for en rigsret.

Det samme må utallige andre ministre, der igennem tidernes morgen har sendt pressemeddelse ud, der ikke gik i fuldstændige detaljer om en sag.

Det samme må utallige ministre i den nuværende regering, der har haft den ene møgsag efter den. Ja selv statsministeren har løjet flere gange under covid-19 situationen.

Venstrefløjens argument om at Inger Støjberg er i en anden situation, fordi hun ikke blev fyret, hænger desuden ikke sammen. 

For mener man, at en minister har løjet, begået noget ulovligt, så kan man og skal man altså forsat sørge for at få vedkommende dømt. også selv om ministeren er blevet fyret.

Mette Frederiksen skal booke tid

Det eneste positive ved dagens dom mod Inger Støjberg er, at statsminister Mette Frederiksen burde rydde kalenderen i det nye år.

For med en dom baseret på så ringe beviser og udokumenterede påstande, så må en rigsret mod statsministeren og mange af hendes ministere være en selvfølge.

Mette Frederiksen’s regering har selv gentagne gange indrømmet, at der ikke var lovhjemmel til at nedslagte alle danske mink. 

Tidslinjen over hele forløbet dokumenterer også med al tydelighed, at regeringen forsatte med at slagte minkene, selv da det stod 100 procent klart, at der ikke var lovhjemmel. 

Socialdemokratiets komiske Ali’er har forsøgt med spin om, at de gjorde det på grund af folkesundheden. Men det argument holder ikke. Grundloven kan ikke bare tilsidesættes. Loven kan ikke bare tilsidesættes.

Eller gælder det kun for Inger Støjberg?

Der er dog 3 grunde til, at Mette Frederiksen og regering alligevel slipper. 3 grunde kaldet Enhedslisten, Socialstisk Folkeparti og Radikale venstre. 

Venstrefløjen vil med al sandsynlighed fremvise deres normale hykleri og dobbeltmoral, når de skal beslutte om Mette Frederiksen skal for en rigsret.

Venstrefløjen vil lade Mette Frederiksen og hendes regering slippe for grundlovsbrud, løgne, hån, arrogance og trusler.

Deltag i debatten på Facebook eller Twitter. Du kan også bidrage ved at indsende debatindlæg.

Husk du kan støtte driften af Danmarks Fremtid via MobilePay box25487.

Flere videoer med Støjberg

LÆS OGSÅ