NYHED

Journalist hjælper Socialdemokratiet med angreb på Venstre

Socialdemokratiet går nu til angreb på Jakob Ellemann-Jensen og Venstre. En tidligere politisk reporter fra TV 2 hjælper gerne Mette Frederiksen.
Journalist hjælper Socialdemokratiet med angreb på Venstre

På en uge har Socialdemokratiet kaldt Jakob Ellemann-Jensen for “slagteren fra Nordsjælland” (Christian Rabjerg Madsen i Avisen Danmark) og Trumpist (Peter Hummelgaard i Politiken).

Det er en så langt ude og trumpistisk udtalelse, at jeg aldrig troede, man skulle høre det fra en statsministerkandidat i Danmark«

Peter Hummelgaard, socialdemokratisk minister

Udtalelserne kommer kort tid efter, at statsminister Mette Frederiksen på grundlovsdag ellers var ude at lufte ideen om en regering bestående af Socialdemokratiet og Venstre. Noget Mette Frederiksen ellers kraftig afviste, da forslaget kom fra den tidligere statsminister, Lars Løkke Rasmussen.

At Socialdemokratiet angriber alt og alle for at slippe for at svare på spørgsmål om egen politik, er ikke noget nyt. Det har vi set gang på gang, for eksempel da Peter Hummelgaard og andre socialdemokrater forsøgte at koble blå blok sammen med vold, hærværk og trusler.

Det er heller ikke nogen større overraskelse, at TV 2 og andre medier har det med at agere mikrofonholdere for socialdemokratiet, regeringen og Mette Frederiksen. Det kan du læse mere om her.

Ja nogen journalister er endda så flinke, at de gerne giver gratis spin råd til socialdemokratiske partisoldater som Jens Joel og Rasmus Stoklund.

Tag for eksempel dette tweet fra den tidligere politiske reporter hos TV 2 Nyhederne, Peter Lautrup-Larsen. Her hjælper den tidligere statsansatte journalist med gode råd til, hvordan Socialdemokratiet kan angribe Venstre.

Peter Lautrup-Larsen er desuden også tidligere pressechef for Radikale Venstre, et parti der gerne agerer skødehunde for Mette Frederiksen. Så det kommer nok helt naturligt for hr. Lautrup-Larsen at hjælpe Socialdemokratiet

Man kan kunne tænke sig til, hvordan Lautrup-Larsen vinklede historier og kommentarer, da han var ansat på TV 2 Nyhederne.

Journalisterne har et problem med deres troværdighed, og det forstærkes kun når journalisterne aktivt går ind og bliver en aktiv part i en krig mellem to partier.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ