Danmarks Fremtid
47,5%
NYHED

Journalister “glemmer” eksperter der mener Mette kan dømmes

At Mette Frederiksen kan slippe for et retsligt efterspil i minkkommissionen er støttepartiernes ansvar. Men også journalister svigter.
Journalister glemmer eksperter der mener Mette kan dømmes - mink - Mette Frederiksen - Jørn Vestergaard - rigsret - Valget er dit
Du kan læse hele vores dækning af Mette Frederiksens grundlovsbrud og minkskandalen her.
Siden minkkommissionen offentliggjorde deres rapport i torsdags, har vi set, hvordan regeringen, socialdemokratiet og deres støttepartier har brugt løgne, manipulationer og bevidst forkert læsning af rapporten som undskyldning for at lade Mette Frederiksen slippe for en advokatundersøgelse og rigsret.
Rød blok er endda så desperate, at de vælger at bruge Inger Støjberg’s forsvarsadvokat, fra rigsretssagen mod hende, som undskyldning. Altså den samme advokat, som før og under rigsretten mod netop Inger Støjberg udtalte, “at der hverken er mundtlige eller skriftlige beviser for, at Inger Støjberg er skyldig i tiltalen”.

Journalister "overser eksperter"

At socialdemokratiet og deres skødehunde, støttepartierne, vælger at lyve og kun citere eksperter, der forsvarer Mette Frederiksen, er desværre, hvad man kan forvente.
Men at også journalister og medier vælger at hoppe med på den vogn, er ikke bare grotesk, det er en decideret skandale. En skandale som kun bekræfter centrum-venstre vinklingen hos mange af de danske medier, hos mange af journalisterne.
Tag for eksempel journalisten Peter Lautrup-Larsen, der godt nok er gået på pension fra TV 2 News, men som fortsat bruges som kommentator, senest da tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen gik bort.
Peter Lautrup-Larsen, der tilfældigvis også er tidligere pressechef for Radikale Venstre, påstår på Twitter, at der ikke er nogen velrenomerede jurister, der mener, at at statsministeren kan dømmes ved en rigsret.
Men det tager kun to sekunder at finde ud af, at det er ren manipulation, nogen vil kalde det en løgn. For blandt andre juraprofessor Lasse Lund Madsen fra Aarhus Universitet, mener for eksempel, at Mette Frederiksens ageren er strafbart.

men jeg hælder til, at der er tale om grov uagtsomhed her, og at det dermed er strafbart

Frederik Waage, der er professor i forfatnings- og forvaltningsret, har desuden udtalt følgende:

Statsministeren har truffet en beslutning i koordinationsudvalget om, at alle mink skal aflives. Dermed har statsministeren handlet uden lovhjemmel ... Myndighederne skal finde et grundlag for deres handlinger i selve loven. Det er et fuldstændig fundamentalt princip og grundlæggende for retsstaten, at der skal være demokratisk legitimation for det, man gør

Frederik Waage sagde desuden, at, der kan rejses rigsretssag mod Mette Frederiksen.
Peter Lautrup-Larsen har tidligere været ude at agere hjælpende hånd for Socialdemokratiets spin, det kan du læse mere om her.

Propagandamediet Politiken

At en enkelt journalist, med tætte forbindelser til Radikale Venstre, vælger at agere mikrofonholder og skødehund for Socialdemokratiet og dets støttepartier, er en ting, men at flere andre journalister efterfølgende bakker ham op, er skræmmende, og udstiller danske mediers vinkling og svigt i minkskandalen.
For kort tid efter vælger Politikens politiske analytiker Elisabet Svane, at skrive fuldstændig det samme i en kommentar på Twitter til netop Peter Lautrup-Larsen:
At Politiken vælger at se bort fra fakta, udtalelser fra eksperter, kommer ikke som den store overraskelse. Mediet er berygtet for at være Socialdemokratiets propaganda medie. Selvsamme Elisabet Svane har endda været ude at sige, at niveauet er højt hos regeringen.
Altså den samme regering som har begået grundlovsbrud, svigtede kolossalt under Afghanistan evakueringen og som bruger efterretningstjenester til at forfølge politiske modstandere.

Ekstra Bladet er nu en skødehund

Det mest skræmmende er dog, at også Ekstra Bladet vælger at være regeringens og rød bloks logrende skødehund.
For Mads Kastrup, der er opinionsredaktør på Ekstra Bladet, og samtidig leder af lederkollegiet på avisen, vælger også at kommentere på Peter Lautrup-Larsens tweet:
At Mads Kastrup vælger bevidst at se bort fra udtalelser fra velrenomerede juraprofessorer, er beviset på, at Ekstra Bladet ikke længere er den vagthund, man tidligere brystede sig af at være.
Et er, at Ekstra Bladet endnu ikke har forlangt statsminister Mette Frederiksens afgang, noget andet er, at bladets journalister og ledelse også vælger at hoppe med på mikrofonholderiet over for rød blok.
Nogle medier og journalister har med rette forlangt statsminister Mette Frederiksens afgang. Andre medier og journalister fortsætter med at svigte deres eget fag, og ikke mindst deres position som den fjerde statsmagt.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ