I de her timer sidder Mette Frederiksen, Lars Løkke og Jakob Ellemann og forhandler, hvad jeg tidligere har omtalt som danmarkshistoriens største korruptionsskandale, nemlig en ny regering.
En regering der sker på betingelse af, at Mette Frederiksen slipper for konsekvenser, når det gælder hendes grundlovsbrud, vildledninger og ulovlige instrukser.
Journalisterne, den såkaldte fjerde statsmagt, dækker selvfølgelig forhandlingerne. Men spørgsmålet er, om man kan forvente en fair dækning? For noget kan tyde på, at flere journalister er interesseret i en bestemt regeringssammensætning.
Spiller på regeringens sammensætning
For jeg kan nu afsløre, at flere journalister har spillet på det endelige resultat af sammensætningen af en ny kommende regering. Journalister der står til at tjene penge, hvis Mette Frederiksen, Lars Løkke og Jakob Ellemann går i regering sammen.
En af de journalister, der har satset penge på sammensætningen af regeringen, er TV 2 News tidligere politiske redaktør, Anders Langballe. Han dækker i øjeblikket dansk politik for den skatteyderstøttede radiostation 24syv.
Jeg har tidligere omtalt Anders Langballe i forbindelse med, at han fik arbejde hos 24Syv. Her kunne jeg fortælle, at Langballe i forbindelse med Morten Østergaards mange krænkelser var ude at forsvare hans gode ven, den tidligere radikale leder.
Så journalisten Anders Langballe ikke alene spiller på dansk politik, noget han dækker i sit arbejde, han er også gode venner med de samme politikere, som han skal være kritiske over for.
Manglende troværdighed
En anden journalist, der også dækker dansk politik, chefredaktør Kristoffer Eriksen fra mediet Frihedsbrevet, står også til at tjene på en kommende korrupt regering bestående af Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet. Han fremviser det gerne stolt på Twitter, fuldstændig som Anders Langballe:
Journalister må sådan set gøre, hvad de vil. Men de må så også regne med, at det kommer til at gå ud over deres troværdighed. Når journalister spiller på politiske resultater, så svarer det til, at fodboldspillere spiller på resultatet af kampe, de selv er involveret i.
Hvis journalister satser på, at der kommer en bestemt regering ud af forhandlingerne, så kan der jo ske det, at journalisten sørger for at levere indhold, der fremmer lige præcis den regeringssammensætning. Altså lader journalisten sit arbejde farve. Til skade for demokratiet.
Danske journalister har en troværdighed på niveau med politikere og brugtvognsforhandlere. Men journalisterne forstår ikke deres lave troværdighed, bliver fornærmet som små børn, når de bliver kritiseret.
Journalister manglende troværdighed er nemt at forklare. Bare ikke hvis man er journalist.
Deltag i debatten
Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.
Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.
Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.