NYHED

Minkskandalen: Jyllands-Posten forsvarer Barbara Bertelsen

I stedet for at forsvare retsstaten og demokratiet, forsvarer den såkaldte borgerlige avis Jyllands-Posten nu Mette Frederiksen's Barbara Bertelsen.
Jyllands-Posten forsvarer Barbara Bertelsen - Marchen Neel Gjertsen - Minkskandalen
Mandag formiddag sendte Ekstra Bladet et fly i luften over Christiansborg med et banner, der var påtrykt teksten “Gå nu hjem, Barbara”.
Ekstra Bladet benyttede sig af metoden for at gøre opmærksom på det faktum, at minkkommissionens hårde kritik af statsministeriets departementchef Barbara Bertelsen og 9 andre højt placerede embedsmænd ingen konsekvenser har fået.
Ekstra Bladet har i dette tilfælde passet deres arbejde som den fjerde statsmagt, taget andre midler i brug, når nu Mette Frederiksen, regeringen og dens embedsværk tydeligvis ikke accepterer de almindelige journalistiske arbejdsmetoder, ikke accepterer demokratiet og retsstaten.
For en gangs skyld skal Ekstra Bladet have ros for at fastholde kritikken af og trykket på regeringen og dens støttepartier.

Forfejlet kritik af Ekstra Bladet

Men i stedet for at rose Ekstra Bladet for at forsvare mediernes plads som den fjerde statsmagt, så har flere journalister været ude at kritisere mediet.
En kritik der i sidste ender ender ud med at lyde som et forsvar af Barbara Bertelsen, og dermed indirekte et forsvar for Mette Frederiksen.
Blandt andre er chefredaktøren for det såkaldte borgerlige medie Jyllands-Posten, Marchen Neel Gjertsen, her til aften uden med en ganske hård kritik af Ekstra Bladet.
I stedet for at gå til angreb på Mette Frederiksen, Regeringens og støttepartiernes fuldstændig ignorering af minkkommissionens konklusioner, kalder Gjertsen Ekstra Bladet for desperate.

Den røde ekstremistiske chefredaktør

Det er skandaløst, at en chefredaktør på den måde kritiserer et andet medie for at passe deres arbejde. Men måske hænger kritikken sammen med Marchen Neel Gjertsen’s egne politiske holdninger.
For Gjertsen er “tidligere” medlem af Enhedslisten, endda tidligere kandidat for partiet. Enhedslisten der har været Mette Frederiksens skødehunde i minksskandalen fra dag et og som ikke engang læste minkkommissiones rapport før man frikendte statsministeren.
Jyllands-Posten chefredaktør Marchen Neel Gjertsen har endda også været medlem af Socialistisk Ungdomsfront, Enhedslisten’s de facto ungdomsparti der gerne benytter sig af politisk vold og hærværk.

Pas jeres arbejde

I stedet for at kritisere Ekstra Bladet for at passe deres arbejde, så skulle Marchen Neel Gjertsen og Jyllands-Posten passe deres eget arbejde, sende et fly i luften med #GåAfMette trykt på banneret.
Også andre medier, journalister og chefredaktører har været ude efter Ekstra Bladet, bl.a. Politikens chefredaktør Christian Jensen. Men det kommer ikke som den store overraskelse, da Politiken generelt er mikrofonholder og propagandamaskine for Socialdemokratiet og regeringen.
Vi har tidligere her på Danmarks Fremtid afsløret, hvordan journalister fra blandt andet Politiken og Ekstra Bladet har “glemt” eksperter, der har bakket op om en advokatundersøgelse af Mette Frederiksen. Det kan du læse mere om her.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ