Danmarks Fremtid
47,5%
NYHED

Krænkelseskulturen og islam angriber ytringsfriheden

Krænkelseskulturen udgør en lige så stor trussel mod ytringsfriheden som Islam. Folketingspolitikere svigter den grundlov, de har skrevet under på.
Krænkelseskulturen er lige så stor en trussel mod ytringsfriheden som Islam - Grundloven - Jan E Jørgensen - Venstre
Der går ikke en dag, ja næsten ikke en time, uden at krænkelseskulturen, og deres gode venner fra islam, forsøger at censure historien, kulturen og andres ytringer. En censur der er et direkte angreb på demokratiet. En censur der skal bekæmpes med alle demokratiske midler før det er for sent.
I dag kan man for eksempel læse, at Disney igen har været ude med den store censur pensel, efter deres beslutning om at forbyde genoptryk af udvalgte Anders And historier, skrevet af legenden Don Rosa.

De historier, som ikke stemmer overens med Disneys værdier, vil ikke længere blive udgivet

Tro det eller lad være, men Disney mener simpelthen, at en zombie figur er en form for racisme. Det lyder så tåbeligt, at man skulle tro, at det var en del af den fiktion, som Disney selv lever af.
Men det er ikke kun Disney, der i misforstået offermentalitet, har været ude at censurere kulturhistorie og klassiske eventyr. Også forlaget Puffin, der har rettighederne til forfatteren Roald Dahls bøger, har valgt at ændre i klassikere som ‘Charlie og chokoladefabrikken’. Udelukkende på grund af politisk korrekthed.
Listen er af ændringer og censureringer, som forlaget har foretaget, er næsten uendelig. Man har for eksempel valgt at ændre begreber som små mænd til små personer og fuldstændig bortcensureret ord som tyk. Som en småfed bleg dansker kan man kun ryste på hovedet.
Forlagets undskyldning for censuren er, at bøgerne fortsat skal kunne ‘nydes af alle. En grotesk udtalelse, for man ødelægger jo netop de klassiske historier for et stort flertal af læserne, der ikke gider høre på krænkelseskulturens vrøvl.
Der er ingen tvivl om, at krænkelseskulturen udgør en meget lille promille af befolkningen. Det er dybt grotesk, at Disney, diverse forlag og andre vælger at underkaste sig så radikaliseret en lille gruppe.

Medlemmer af folketinget svigter ytringsfriheden

Det er børnelærdom, at Danmarks Riges Grundlov sikrer alle i Danmark ytringsfrihed. Men det er ikke kun krænkelseskulturen, der angriber et af de vigtigste elementer i et demokrati.
Også folketingsmedlemmer, der har skrevet under på, at de vil overholde grundloven, ønsker at begrænse vores grundlovssikrede ytringsfrihed.
Vi har før skrevet om det tidligere medlem af folketinget, Sikandar Siddique fra Frie Grønne, der flere gange har misbrugt det danske retssystem til at forsøge at begrænse ytringsfriheden. Samme Siddique ønsker heller ikke, at danske skolebørn skal undervises i det største angreb på det danske demokrati efter 2. verdenskrig, Muhammed krisen.
Men det er ikke kun politikere, der praktiserer den antidemokratiske religion / ideologi islam, der ønsker at begrænse ytringsfriheden. Flere medlemmer af folketinget agerer gang på gang skødehunde for krænkelseskulturen og islam’s angreb på demokratiet.
Tag for eksempel Jan E. Jørgensen, der er medlem af folketinget for Venstre. I et nyligt interview med B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen, i podcasten ‘Slottet og Sumpen’ gav han indirekte udtryk for, at man i Danmark skal lade islam’s interne regler sætte grænser for ytringsfriheden i Danmark.
I interviewet udtalte Jan E. Jørgensen blandt andet følgende:

hvis man kunne lave én eller anden lovgivning, der sagde, at du har ytringsfrihed til at ytre dig kritisk om islam, men der er ingen grund til at stå og brænde bøger af på gaden. Hvis vi havde sådan en regel, kunne det godt være, det var et meget fint kompromis

Jan E. Jørgensen mener grundlæggende, at det skal være forbudt at brænde sin egen ejendom af, sine egne bøger og papir, bare fordi det er en provokation over for religiøs indoktrinering.
Med den udtalelse beviser Jan E. Jørgensen, at han intet har forstået af begrebet ytringsfrihed, at han ikke respekterer den grundlov, han selv har skrevet under på. Ytringsfriheden gælder også for dem, man ikke kan lide, dem man ikke er enige med.

Tåbelige ytringer er også ytringsfrihed

Det er en sygelig radikaliseret tankegang, at man vil forbyde noget, der i alle andre situationer ikke er ulovligt, bare fordi man risikerer at håne og latterliggøre en religion. En religion der rent faktisk fortjener så meget kritik som overhovedet muligt.
Og det er debatten fuldstændig ligegyldig om man synes det er intelligent eller uintelligent at brænde en bog af på åben gade. Det drejer sig udelukkende om retten til at ytre sig.
Den sygemeldte formand for venstre, og forsvarsminister, Jakob Ellemann-Jensen, har ikke haft succes med noget som helst i dansk politik. Med mindre man regner omdannelsen af Venstre til Radikale Venstre som en succes.
Så længe krænkelseskulturen og deres gode venner fra islam ønsker forbud, bare fordi nogen ytrer sig, så længe er det tydeligvis nødvendigt at håne, latterliggøre og kritisere selvsamme kultur, religion og ideologi.
Ytringer og ord skal bekæmpes med ignorering eller ord, ikke censur, vold, hærværk og terror.
Censur er de svages argumentation.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ