Lighed for loven: Støjberg vs Frederiksen

Er der lighed for loven? Afgør ens partifarve, om man bliver stillet for en rigsret i Danmark? I dag starter afhøringerne i forbindelse med mink skandalen.
Lighed for loven - Støjberg - Frederiksen - rigsret
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin

Er der lighed for loven i Danmark? Bliver man stillet for en dommer, fordi man har en bestemt politisk holdning, en bestemt partifarve?

Minder Danmark mere om en bananrepublik i stedet for et retssamfund?

Her til morgen startede de første afhøringer i Minkkommissionen. Kommissionen er nedsat af Folketinget og skal undersøge forløbet i forbindelse med, at statsminister Mette Frederiksen beordrede alle mink aflivet. I strid med grundloven.

Mette Frederiksen

Skal Mette Frederiksen for en rigsret, eller slipper hun for at stå foran en dommer, for at stå til ansvar for sit magtmisbrug?

Det er det altafgørende spørgsmål i Minkkommissionen.

Mette Frederiksen tog beslutningen. Beslutningen om at nedslagte et helt legitimt erhverv i Danmark, mink branchen. Det kan der ikke være nogen tvivl om.

Så stor en beslutningen tages ikke af en fagminister. Det besluttes øverst i regeringen.

Der er ingen tvivl om, at regeringen, og dermed Mette Frederiksen, begik grundlovsbrud. Juraprofessor ved Syddansk Universitet Frederik Waage udtalte i forbindelse med skandalen følgende til Berlingske:

Det er en ulovlig ordre. Alle minkavlere er således blevet bedt om at gå i gang med det samme, så der er der ikke nogen tvivl om, at ordren var ulovlig”

Og ikke bare begik man grundlovsbrud, men regeringen misbrugte også militær og politi til at udføre dens ulovligheder. Det er der fuld dokumentation på.

Man forsatte også nedslagtningen af Mink efter at det stod klart, at der ikke var lovgrundlag for beslutningen.

Sandheden er, at det var Mette Frederiksen, der stod i spidsen for ulovlighederne, mens fødevareminister Mogens Jensen (medskyldig) og myndighederne var statsministerens marionetdukker.

Men risikoen for at Mette Frederiksen kommer for en rigsret er meget lille. TV 2s politiske redaktør Hans Redder siger det, som alle ved:

“Jeg har svært ved at se for mig, at et af regeringens støttepartier vil sende den siddende statsminister for Rigsretten”.

At regeringen har 3 støttepartier, der agerer marionetdukker, er ingen hemmelighed. Det har vi skrevet om flere gange her på Danmarks Fremtid.

Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har flere gange råbt op, men når det er kommet til stykket, så er de faldet ned som som skødehunde.

De tre partier har accepteret lovbrud, trusler, misbrug, pamperi, vennetjenester, krænkelser og svigt af Danmark.

Derfor er det også, at man med rette kan stille sig selv spørgsmålet: er der lighed for loven I Danmark? Kan Mette Frederiksen slippe af sted med alt?

Det kommer Minkkommissionen til at afsløre.

Inger Støjberg

Modsat de klare beviser i Mink skandalen, så mangler beviserne i sagen om den ulovlige instruks i forbindelse med tidligere integrationsminister Inger Støjberg’s beskyttelse af Islams barnebrude.

Og jo, det drejer sig om barnebrude, om Islams indflydelse på Danmark.

Hun er blevet stillet for en rigsret, trods der ingen klare beviser var og er på, at hun har givet en ulovlig ordre.

Som vi tidligere har skrevet, så var et af anklagerens hovedvidner, Lykke Sørensen, meget klar i spyttet, da hun blev spurgt om følgende:

“Har Inger Støjberg på noget tidspunkt givet dig en tjenestebefaling, eller hvad du måtte opfatte som en sådan; at uanset hvad reglerne siger, eller hvad konventionerne siger, så skal alle par adskilles?“

Lykke Sørensen svarede meget klart og tydeligt: “Nej, det har hun ikke“.

Derefter kom der et opfølgende svar fra forsvaren:

“Lykke Sørensen, har du kendskab til, at ministeren har sagt noget tilsvarende eller givet en tjenestebefaling til andre end dig?”

Svaret var igen meget tydeligt: “Nej, det har jeg ikke“.

Man kunne sådan set have sparet millioner af skattekroner på en rigsret. For allerede da Instrukskommisionen kom med deres undersøgelse, skrev de:

“Om Inger Støjbergs rolle i forbindelse med udstedelsen af instruksen har kommissionen ikke fundet grundlag for at konkludere, at Inger Støjberg direkte har udtalt en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle iværksætte en administration i strid med loven”.

De samme partier (og andre), som nu beskytter Mette Frederiksen, har baseret hele rigsretsagen mod Inger Støjberg på den nu berømte pressemeddelelse, hvor hun meddelte, at der skulle ske adskillelse af barnebrude og deres “mænd”.

Men som vi også har skrevet om her på Danmarks Fremtid, så har pressemeddelelser aldrig været anset som en instruks. Det ved alle, der er en del af dansk politik. Det ved centrum-venstre også godt.

Derfor er det også, at man med rette kan stille sig selv spørgsmålet: er der lighed for loven I Danmark? Er Inger Støjberg blevet stillet for en dommer, fordi hun ikke lige har de politisk korrekte holdninger? Fordi centrum-venstre er decideret bange for hende?

Lighed for loven i Danmark?

Man kan finde masser af eksempler på, at mange andre ministre, både fra rød og blå blok, har gjort noget, der kan sammenlignes med Inger Støjberg’s pressemeddelelse.

Altså sendt pressemeddelelser ud, der ikke fortæller alle detaljer om de pågældende sager.

De er aldrig kommet for en rigsret.

Modsat kan man sige, at det er yderst sjældent, at man har oplevet, at en regering bevidst har begået grundlovsbrud. Forsat med det, efter at det kom frem, at der var begået ulovligheder.

Man forstår godt, at mange danskere efterhånden har mistet troen på politikerne, på det politiske system.

Rød stue kan nu afgøre, om Danmark er en retsstat, et demokrati. Eller om vi, som mange ting tyder på, er en socialistisk bananrepublik.

Det er ganske enkelt: send statsminister Mette Frederiksen for en rigsret eller ødelæg den sidste tro på det politiske system, på retsstaten.

Deltag i debatten på Facebook eller på Twitter. Du kan også indsende et debatindlæg her.

Du kan støtte den videre drift af Danmarks fremtid via MobilePay box25487.

Læs også disse indlæg

Grundloven er blevet brudt

Grundloven §73: Jeppe Bruus igen komiske Ali

Nægter at udtale sig i minkkommissionen

Mettes kumpan nægter at udtale sig i minkkommissionen

Journalist fra Politiken - Indfør udgangsforbud for danskerne

Journalist fra Politiken : Indfør udgangsforbud i Danmark

Mette Frederiksen bisidder håner minkkommissionen

Mette Frederiksen's bisidder håner minkkommissionen

En del af disse temaer

Tema Støjbergs Rigsret
Tema Mink

Relaterede politikere

Inger Støjberg - Venstre - Danmarks Fremtid

Inger Støjberg

Mette Frederiksen - Socialdemokratiet

Mette Frederiksen

Læs mere om disse partier

Socialistisk Folkeparti
Enhedslisten
Radikale Venstre
Socialdemokratiet

Relaterede debatindlæg

I lille Danmark skabes en bananrepublik v2

I lille Danmark skabes en bananrepublik - Leder

Seneste nyheder

Seneste debatindlæg

Seneste videoer

Kritiske spørgsmål? Lev med det

I folketingets spørgetime viser Mette Frederiksen igen sin arrogance og sit magtmisbrug. Kritiske spørgsmål får hende til at lukke ned.

Politiken lyver om vold mod kvinder

Nye Borgerlige’s parodi på DR Detektor, Reflektor, har kigget nærmere på mediernes dækning af debatten om vold mod kvinder. Politiken bliver her afsløret i den