Danmarks Fremtid - fra borgerlige til borgerlige - borgerlige der vil Danmark - nyheder - debat - video
47,5%
NYHED

Mai Villadsen i tæt samarbejde med voldelig organisation

Enhedslisten påstår de tager afstand fra vold. Men hvorfor kan man så finde Mai Villadsen blandt ekstremisterne hos Socialistisk UngdomsFront?
Mai Villadsen Enhedslisten i tæt samarbejde med den voldelige organisation Socialistisk UngdomsFront

For et par dage siden kunne jeg dokumentere, at Christian Ivan Jacobsen, der var folketingskandidat for Enhedslisten ved det seneste folketingsvalg, har medvirket til voldstrusler mod politiske modstandere. Det sker som ledende medlem af den ekstremistiske yderliggående socialistiske ungdomsorganisation, Socialistisk UngdomsFront (SUF) i Odense.

Samme Christian Ivan Jacobsen påstod, at han og Socialistisk UngdomsFront tog afstand fra vold, påstod at organisationen ikke var voldelig. Og derfor ville han forblive hos organisationen, ikke melde sig ud.

Men undersøger man Socialistisk UngdomsFront , så finder man hurtigt ud af, at de gentagne gange har været involveret i voldelige optøjer og angreb på politiet, både under politiske demonstrationer og i andre sammenhænge.

Det er ikke kun vold og konfrontation, som SUF er blevet associeret med. Organisationen er også blevet kritiseret for at ødelægge offentlige ejendomme og anden ejendom, som ikke tilhører dem. Dette inkluderer alt fra graffiti på bygninger og monumenter til mere omfattende hærværk af offentlige bygninger og andre faciliteter.

En revolutionær løgn

Deltagelse i og fremføring af opfordring til vold har igen ikke fået konsekvenser for et af partiets medlemmer eller for partiets samarbejde med Socialistisk UngdomsFront

Enhedslisten har ellers ved flere lejligheder påstået, at partiet tager afstand fra enhver form for vold og trusler. Folketingsmedlemmer og partisoldater står altid klar med automatreaktionen, hvis de da overhovedet vælger at kommentere på kritikken.

Enhedslistens tidligere folketingskandidat Per Clausen var også ude med standardsvaret på Twitter i forbindelse med min afsløring af deres folketingskandidats indblanding i trusler om vold. Han tog standardsvaret et skridt videre og påstod hårdnakket, at partiet altid har taget afstand fra vold.

Her bør man så gøre Per Clausen og Enhedslisten opmærksom på, at der blandt parties medlemmer i flere år har været talt om en væbnet revolution uden at de er blevet ekskluderet. I stedet bliver de folketingsmedlemmer. Det samme gør medlemmer som er dømt for angreb på politiske modstandere.

Samme Per Clausen påstod desuden, at der er utroværdigt at fastslå, at Palle Dragsted er dømt for at angribe politiske modstandere.

Enhedslisten opfordrer til medlemskab

Men når Enhedslisten konstant påstår, at de tager dyb afstand fra vold, hærværk og trusler, hvorfor vil de så ikke tage afstand, men i stedet bakker op, fra Socialistisk UngdomsFront, der, som tidligere beskrevet, gentagne gange har været indblandet i politisk motiveret vold, trusler og hærværk?

Der kan ikke herske nogen tvivl om, at Enhedslisten bakker op om den voldelige organisation Socialistisk UngdomsFront. Beviserne står i kø.

På Folketingets hjemmeside står der blandt andet at ‘Enhedslisten har en samarbejdsaftale med Socialistisk UngdomsFront (SUF)’. En tekst der er godkendt af partiet selv.

Og på Enhedslistens egen hjemmeside finder man den ene reklame efter den anden for den voldelige ekstremistiske venstreorienterede organisation, Socialistisk UngdomsFront. Man opfordrer endda til, at partiets medlemmer skal melde sig ind i SUF.  

Mai Villadsen bakker op om volden

Og så har partiets folketingsmedlemmer, mange der tidligere har været medlem af SUF, heller ingen problemer med at bakke op om og støtte den voldelige ungdomsorganisation.

For eksempel dokumenterede Socialistisk UngdomsFront selv på Twitter, at Mai Villadsen. partiets politiske ordfører, deltog som taler på deres landsmøde i 2021. En tale som de unge voldstilhængere glæde sig for vildt til.

Når man vælger at tale på en voldelig ungdomsorganisations landsmøde, så tager man ikke afstand til vold, så bakker man op om og reklamerer for vold, hærværk og trusler.

Samtidig er Enhedslisten ude at  kritisere andre partier, fordi de politiske modstandere ikke ekskluderer medlemmer for at opfordre til vold. Noget du kan læse mere om her.

Desværre ser det endnu engang ud til, at Mai Villadsen og hendes partikammerater slipper for at komme en tur på forsiden af de landsdækkende skatteyderstøttede medier og statsmedier. Medierne ser ud til at nægte at skrive om venstrefløjens seneste voldstilkendegivelser.

Medierne har været med til at legitimere Enhedslisten. Det sker selv om partiet er dokumenteret antidemokratisk. Nok fordi mange journalister enten er medlem af partiet eller stemmer på Mai Villadsen og venner.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ