NYHED

Mandag Morgen leverer partsindlæg om integration

Så er det mediet og tænketanken Mandag Morgen der leverer partsindlæg om integration. Påstår vi danskere har et skævt billede af integration
Mandag Morgen leverer partsindlæg om integration

Så er det mediet og tænketanken Mandag Morgen’s tur til indirekte at kalde danskerne for racister. Mediet og folkene bag en såkaldt undersøgelse om danskernes opfattelse af integration og indvandrere skriver bl.a. følgende:

Et flertal af vælgerne i samtlige partier tror, det går værre med at integrere indvandrere, end de faktiske tal viser. Det dokumenterer en ny undersøgelse fra Danmarks Videnscenter for Integration og Mandag Morgen.

Mandag Morgen

At politisk korrekte naive, som Mandag Morgen, ignorerer danskernes oplevelser med den indvandring, som politikerne har tvunget ned over os, er intet nyt.

Hvad såkaldte undersøgelser, som den aktuelle ikke tager med, er danskernes faktiske oplevelser i hverdagen.

Man tager heller ikke højde for, at ikke alt bliver sat ind i statistiker, ikke alt bliver noteret i politiets systemer.

Lad os prøve at se på nogle fakta, som undersøgelsen ikke kommer ind på, men som er med til at danne danskernes holdning til indvandring og inetgration.

Virkeligheden

Fakta er, at når der falder dom i sager om kriminalitet, der er begået i rocker- og bandemiljøet i Danmark, er det i 94 procent af tilfældene migranter, eller deres efterkommere, der bliver kendt skyldig.

Påstår Mandag Morgen at domstolene og politiet er racister?

Er Danmarks Statistik racister, når tal viser, at ikke-vestlige efterkommere er over dobbelt så kriminelle, som danskerne?

Tallene viser, at mandlige ikke-vestlige efterkommere i 2018 begik 142 % mere kriminalitet end gennemsnittet.

Og sådan kan man blive ved med at finde grundlag for, at danskerne har den opfattelse af integration og migranter, som de har.

At Mandag Morgen og persongalleriet bag undersøgelsen kan finde nogle små statistiske  ændringer, ændrer ikke på fakta om migranters overrepræsentation i kriminalitet.

Det mærker danskerne, der lever med konsekvenserne af politikernes svigt, dagligt.

Racistkortet

Undersøgelsen tager som sagt heller ikke med ind i billedet, at meget af det danskerne oplever til dagligt ikke bliver noteret i politiets systemer.

Politiet bliver tit kaldt ud til situationer, hvor migranter og deres efterkommere er indblandet, men hvor man ikke tager sagerne videre af frygt for det berygtede racistkort.

Tag f.eks denne udtalelse til Dansk Politi’s medlemsblad af en betjent med indvandrebaggrund:

Jeg, der ikke selv er pæredansk, får ofte stukket racismekortet i hovedet. Derfor ser jeg det mere som et offerkort, der automatisk trækkes over for politiet. Det er et magtspil. De, der ofte har med politiet at gøre, ved godt, hvilke knapper de skal trykke på

"Yasmin", beredskabet, Københavns Vestegns Politi

Er “Yasmin” så også en såkaldt racist, når hun har den opfattelse af virkeligheden? Mandag Morgen og folkene bag undersøgelsen skylder svar.

Danmarks Videnscenter for Integration

Undersøgelsen som Mandag Morgen bringer, er bl.a. lavet af en organisation, der kalder sig selv for “Danmarks Videnscenter for Integration”.

På deres egen hjemmeside skriver de følgende:

Danmarks Videnscenter for Integration arbejder for en bedre integration gennem mere viden, bredere samarbejde og flere konkrete løsninger.

Danmarks Videnscenter for Integration

Videncenteret er stiftet af Rasmus Brygger. På hjemmesiden står der, at han er tidligere chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening.

Til gengæld står der ikke, at han er tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom, tidligere medlem af medlem af Liberal Alliances hovedbestyrelse.

Altså samme Liberale Alliance som blev dannet af en del tidligere radikale, og som stadig har en del af den radikale DNA i sig.

Det tager ikke mange sekunders søgning at finde ud af, at Rasmus Brygger går ind for øget indvandring.

Og når Radikale Venstre ønsker at få Danmarks Videncenter for Integration på finansloven, så ved man, at der er tale om en politisk korrekt naiv “tænketank”.

Danmarks Videncenter for Integration er altså, som så mange andre tænketanke, ikke en uafhængig instans, men en politisk organisation, der leverer partsindlæg.

Forskere fra Aalborg Universitet

Men hvad så med de to to forskere fra Aalborg Universitet, professor Jørgen Goul Andersen og lektor Karen Nielsen Breidahl? De må vel være uafhængige?

Når den ene af forskerne, Jørgen Goul Andersen, er medforfatter på en bog med den røde titel “Rige børn leger bedst” så kan man være i tvivl.

Kun 1,6 % af danskerne tilhører overklassen. Det er selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Alligevel det er dem, der har magten

Fra bogen "Rige børn leger bedst"

Og så er der lektor Karen Nielsen Breidahl, der før har arbejdet sammen med Rasmus brygger, som før har leveret partsindlæg til fordel for mere integration og indvandring:

Så Mandag Morgen har altså fuldstændig ukritisk viderebragt en rapport fra personer, der har en politisk agenda.

Politikens racistkort om igen

Vi har før set, hvordan medier viderebringer såkaldte eksperters undersøgelser uden nogen form for kildekritik, fordi det passer ind i vinklingen.

For eksempel Politiken der på forsiden indirekte kaldte dansk politi for racister. Avisen skrev bl.a. følgende:

Hvis man er etnisk dansker og bliver sigtet for en forbrydelse, kan man være næsten sikker på, at man også ender med en straf. 92 procent af alle sigtelser mod etniske danskere ender med domme. Helt anderledes forholder det sig, hvis man har somalisk baggrund og bliver sigtet for en forbrydelse. For den gruppe ender kun 79 procent af alle sigtelser med domme.

Politiken

Men det vidste sig, ikke overraskende, at forskningen bag var et langt stykke makværk. Københavns Universitet måtte på deres hjemmeside skrive, at de trak beskyldningerne om etnisk profilering tilbage.

Danskernes hverdag

Hvornår begynder journalister, politisk korrekte og resten af centrum-venstre at respektere, at danskerne lever i en virkelighed, hvor politikernes import påvirker hverdagen negativt?

Hvornår begynder journalister, politisk korrekte og resten af centrum-venstre at respektere de mange danskere, der er ofre for konsekvenserne af en forfejlet politisk korrekt migrantpolitik?

Det er på tide, at journalister, forskere og den lille gruppe af politisk korrekte naive kommer ud af deres egen lille ghetto, kommer ud i virkeligheden.

Virkeligheden kan ikke dokumenteres ved at sidde i et lille mørkt kontor. Virkeligheden opleves kun ved at komme ud i Danmark.

Deltag i debatten på Facebook eller Twitter. Du kan også bidrage ved at indsende debatindlæg.

Husk du kan støtte driften af Danmarks Fremtid via MobilePay box25487.

LÆS OGSÅ