Danmarks Fremtid
NYHED

Folketingsvalg 2022: Mette Frederiksen udskrev valget med løgn og spin

I dag udskrev Mette Frederiksen Folketingsvalget. Men selv i en ganske kort tale kom Socialdemokratiets formand med flere løgne og mere spin.
Mette udskrev valget med løgn og spin - valget er dit - Folketingsvalg 2022
Endelig kom valgudskrivelsen. På et ‘pressemøde’ i dag klokken 13 på Marienborg, meddelte Mette Frederiksen, at vi skal ud i en historisk lang valgkamp. Valget afholdes 1. november 2022.
Mette Frederiksens tale ved valgudskrivelsen var ultra kort. Men alligevel lykkedes det dronningen af spin at komme med flere løgne og manipulationer. Noget hun kunne gøre uforstyrret, da den mikrofonholdende presse ikke måtte stille spørgsmål.
Blandt andet henviste Mette Frederiksen til Det Konservative Folkepartis skatteplan, hvor partiet vil have lettelser i topskatten. Mette Frederiksen spurgte “om tiden var inde til at eksperimentere med topskattelettelser”.

Altså samme Mette Frederiksen, der ikke selv vil afvise lettelser i topskatten. Ren spin som gik hen over hovederne på journalisterne på det såkaldte ‘pressemøde’.

Socialdemokratisk vælgerbedrag

Mette Frederiksen gav også udtryk for, at det, Socialdemokratiet lovede vælgerne før sidste valg, havde de også opfyldt efter valget, altså i denne valgperiode.
Men selv om medier som Mandag Morgen giver Mette Frederiksen ret og holder mikrofonen, så er statsministerens udtalelse om, at Socialdemokratiet holder, hvad de lover, ren vælgerbedrag. Nogen vil kalde det en direkte løgn.
Fakta er, som vi tidligere har kunne dokumentere her på Danmarks Fremtid, at Socialdemokratiet og Mette Frederiksen mangler at opfylde over 40 procent af deres valgløfter.
Mette Frederiksens og Socialdemokratiets mange løgne fortsætter. Og de kan gøre det næsten uforstyrret. For enten interesserer det ikke journalisterne, eller også har medierne opgivet at følge med i det socialdemokratiske vælgerbedrag.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ