Danmarks Fremtid
NYHED

Mette tog beslutningen om nedslagtningen af alle mink

I dag skulle departementchefen i justitsministeriet afhøres i minkkommissionen. Han kom med en bombe: Mette Frederiksen tog beslutningen.
Mette tog beslutningen om nedslagtningen af alle mink v2

Det var noget af en bombe, der sprang i minkkomissionen i dag. For det blev afsløret, at det var statsministeriet der stod bag sletning af advarsel om manglende lovhjemmel.

Men den største afsløring var dog, at det var Mette Frederiksen, der stod bag den endelige ulovlige beslutning om nedslagtningen af alle mink. Noget hun har forsøgt at slette beviser på.

Det må være konklusionen efter afhøringen af justitsministeriets departementchef, Johan Legarth. 

Da minkkommissionens udspørger spørger, om han har forstået det korrekt, at det er Statsministeriet der vil have fjernet sætningen, der advarede om manglende lovhjemmel, svarer Johan Legarth med følgende sætning:

Ja, den her forsvinder på baggrund af den dialog, vi har med Statsministeriet

Sætningen, der blev fjernet, advarede om, at det ville være fatal for branchen at nedslagte alle mink:

En total nedslagtning, inkl. af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen

Altså en total nedlukning af erhvervet, hvilket der ikke var lovhjemmel til. Noget der er blevet dokumenteret flere i de forskellige ministerier var klar over.

Man skal også huske, at Sundhedsminister Magnus Heunicke vidste, at der ikke var var lovhjemmel længe før nedslagtningen blev besluttet. Sundhedsministeren godkendte personligt et notat, der slog fast, at det krævede lovændring at aflive alle mink i Danmark.

Efterfølgende i afhøringen kommer det så frem, at det mere præcis var statsministeriets departementchef, Barbara Bertelsen, dialogen foregik med.

Det har selvfølgelig fået pressen til at fokusere på, at det var embedsmandens ansvar, at ingen fik besked om den ulovlige hjemmel.

Men det er ganske enkelt at være naiv over for statsminister Mette Frederiksen ansvar og kontrolregime.

Mettes ansvar

Mediernes fokusering på Barbara Bertelsen er så stærk, at de fuldstændig har overhørt en anden udtalelse, der kom fra justitsministeriets departementchef, Johan Legarth, under afhøringen.

For Johan Legarth smider endnu en rygende pistol mod Mette Frederiksen, da han fortæller, at det er statsministeren, der konkluderer, at man går videre med aflivning af alle mink.

Da han bliver spurgt om, hvem det er der konkluderer, at man går videre med nedslagtningen af alle mink, siger han følgende:

Det er statsministeren, der konkluderer

Og dermed er det altså statsminister Mette Frederiksen der ender med at tage beslutningen. En beslutning der ikke er lovhjemmel til.

Ansvaret er statsministerens. Statsminister Mette Frederiksen må gå af.

Du kan læse B.T.s live dækning her.

Deltag i debatten på Facebook eller Twitter. Du kan også bidrage ved at indsende debatindlæg.

Husk du kan støtte driften af Danmarks Fremtid via MobilePay box25487.

LÆS OGSÅ