Penge mellem journalist og regeringen: forsvarer Mette Frederiksen

Vi kan nu afsløre, at en kendt journalist har modtaget indirekte betaling fra regeringen, mens hun offentligt har forsvaret Mette Frederiksen.

Tags: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Lea Korsgaard, Medier, mikrofonholderi, Personfnidder, Zetland

Af Finne Edtwodth

I går havde Deadline på DR 2 valgt at bruge aftenens udsendelse på at debattere, hvad valget skal handle om, hvad de vigtigste emner er, i anledning af Mette Frederiksens udskrivelse af valget. En af gæsterne var den ansvarshavende chefredaktør for magasinet Zetland, den kendte journalist Lea Korsgaard.

Zetland valgte i dag at reklamere for Lea Korsgaard’s deltagelse i programmet via et opslag på Facebook. I første udkast skrev magasinet selv, at Lea Korsgaard havde udtalt, at minkskandalen er ren personfnidder:

Vi kan ikke diskutere minksagen i fire uger. Det er verden simpelthen for alvorlig til … vi skylder hinanden at fokusere på substansen og politikken nu – ikke på personfnidder og mudderkast

Lea Korsgaard, ansvarshavende chefredaktør Zetland

Men efterfølgende har mediet været inde at redigere i deres opslag, endda uden at fortælle deres læsere og følgere om det. Noget der normalt kaldes god medieetik at gøre.

I stedet mener Zealand nu, at deres chefredaktør udtrykte, at vi skylder hinanden, at fokusere på substansen og politikken. Herunder kan du se begge udkast. Først det nuværende opslag, der altså er redigeret. Til højre det oprindelige opslag.

Men uanset hvordan Lea korsgaard og Zealand mener, at hun udtrykte sig, så forsøger hun at nedtone betydningen af minkskandalen. Altså et direkte / indirekte forsvar for Mette Frederiksen, regeringen og socialdemokratiet.

En kæmpe demokratisk skandale

Vi taler om utallige lovbrud, løgne, trusler og svindel fra Mette Frederiksen og hendes ministres side. Vi taler om et direkte angreb på grundloven, retsstaten og demokratiet. En kæmpe demokratisk skandale.

Og ikke mindst så drejer hele minksskandalen sig om retsfølelsen for minkavlerne og deres familier, der mistede deres livsværk. Udelukkende fordi Mette Frederiksen ville udøve magt. For myndighederne anbefalede IKKE en total nedslagtning.

I samme udsendelse påstod Lea Korsgaard desuden også, at minkkommissionen havde haft konsekvenser. Det er enten uvidenhed eller ren manipulation af seerne. For minkskandalen har overhovedet ikke haft konsekvenser for de to, der havde det overordnede ansvar, nemlig Mette Frederiksen og statsministeriets departementchef, Barbara Bertelsen.

Deadline glemmer interessekonflikt

Statsmediet DR Deadline valgte ikke at fortælle seerne, der fulgte med i gårdagens udsendelse, at Lea Korsgaard, ud over at være ansvarshavende chefredaktør for magasinet Zealand, også er formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Hvorfor statsmediet ikke valgte at varedeklarere Lea Korsgaard ordentligt, kan man kun gisne om. For ifølge en af Deadline’s andre værter, Niels Krause-Kjær, så er det ellers et fast princip, at seerne skal oplyses om de interessekonflikter, der nu kan være hos deres gæster. Det er dog ikke altid Deadline overholder dette. Et tidligere tilfælde var også til fordel for Socialdemokratiet.

Havde Deadline valgt at varedeklarere Lea korsgaard ordentligt, fortalt at hun er formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, så skulle de også have fortalt seerne, at hun faktisk er udnævnt af den socialdemokratiske regering. En udnævnelse der fandt sted i oktober sidste år, altså midt under covid-19 og minkskandalen.

Og som formand for Danmarks Medie- og journalisthøjskole får man altså ikke kun udleveret en medalje som tak for arbejdet. Med tjansen følger et betydeligt beløb, betalt af danskernes skattemidler.

Lea Korsgaard er utrovædig

Lea Korsgaard sidder altså i Deadline studiet og forsøger at tale en af danmarkshistoriens største politiske skandaler ned under gulvtæppet, mens hun samtidig, takket være regeringen, får et betydeligt beløb ind på bankkontoen.

Og det er ikke første gang, at Lea korsgaard er ude at agere talsmand for netop Socialdemokratiet og regeringen. I forbindelse med hendes udpegelse som formand, udtalte hun, at medierne ikke skulle bruge tid på forsvarsminister Trine Bramsen’s daværende misbrug af hjemmeværnet til private formål, mens Afghanistan krisen stod på:

Vi kan ikke diskutere minksagen i fire uger. Det er verden simpelthen for alvorlig til … vi skylder hinanden at fokusere på substansen og politikken nu – ikke på personfnidder og mudderkast

Lea Korsgaard, Formand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

En journalist, der er en del af den fjerde statsmagt, mener altså ikke, at hendes fag skal jagte magthavernes misbrug, løgne og svigt af danske soldater og embedsmænd.

Lea Korsgaard har ikke alene fingrene dybt nede i mediestøtten og skattemidlerne. Hun har også tætte forbindelser til regeringen, som har udnævnt hende til et godt betalt fritidsjob. Det er en interessekonflikt af den helt store kaliber. Det udstiller Lea Korsgaard som værende hamrende utroværdig og til salgs.

Statsministeren spørger

Lea Korsgaard er ikke den eneste gæst fra gårdagens udsendelse, der kan forbindes med Mette Frederiksen. Informations chefredaktør Rune Lykkeberg blev udpeget af Mette Frederiksen til at være gæst i den første episode af hendes egen Podcast ‘statsministeren spørger’.

Rune Lykkeberg og Information valgte altså at lade sig misbruge til spin i statsministerens egocentrerede podcast. En podcast hvor hun slap for at blive stillet kritiske spørgsmål af journalisterne fra blandt andet Information.

I podcasten sagde Mette Frederiksen, at hun og Rune Lykkeberg tidligere havde mødtes for at snakke om “danske medier og den demokratiske samtale”. Men det møde havde hverken Information eller Rune Lykkeberg oplyst deres læsere om.

Journalisternes troværdighed

Både Zealand og Information er nogen af de mange medier, som har fingrene dybt nede i skattemidlerne. Begge medier modtager betydelige beløb i mediestøtte. Faktisk er Information det medie, der får mest udbetalt, hele 25.000.000 skattekroner.

Medier og journalister forstår ikke selv deres lave troværdighed, der er på niveau med bilforhandlere og politikere. De er den såkaldte fjerde statsmagt og burde derfor have høj troværdighed blandt den danske befolkning.

Når vi her på Danmarks Fremtid afslører journalister eller kritiserer dem, plejer de som regel at afvise alt, uden nogen form for debat. Mange bliver endda ganske personlige og opfører sig som et 10 årigt barn, der har fået skæld ud.

Det er ganske ironisk, at journalister, der selv lever af at kritisere andre, ikke selv kan finde ud af at håndtere den kritik, som de får i forbindelse med deres arbejde. En kritik der endda er helt på sin plads og dokumentation for.