Danmarks Fremtid
NYHED

Politiken kalder terrorangreb på Israel forståeligt

Islams terrorister fra Hamas har i dag angrebet Israel med terror, dræbt kvinder og børn i Allah's navn. Politiken mener islams terror er forståeligt.
Politiken kalder terrorangreb på Israel forståeligt - Hamas - Gaza

Info: Efter dette indlæg er blevet lagt op, har Politiken valgt at blokere Danmarks Fremtid på Facebook. Danske journalister tåler ikke kritik, sandheden må tydeligvis ikke komme frem.

Islams terrorister fra Hamas har i dag igen gennemført et terrorangreb mod Israel, bakket godt op af Lars Løkkes gode venner fra Iran. Flere end 5000 raketter har sat Israel i brand og mange israelske børn, kvinder og mænd er enten blevet dræbt, voldtaget eller bortført. 

Se dokumention, billedebevis, på grusomhederne her.

Altså et modbydeligt angreb som ingen burde kunne acceptere, finde undskyldninger for eller på nogen måder forstå.

Altså lige pånær det danske skatteyderstøttede medie Politiken, der i en leder efter dagens angreb kalder terror for forståeligt.

Læg desuden mærke til, at centrum-venstres propaganda medie nummer et kalder dagens begivenheder for et ‘angreb’, ikke terror. På den måde nedtoner Politiken dagens skandaløse begiverheder.

Godt nok skriver Politiken i samme leder, at Hamas angreb er forkasteligt og ulovligt. Men det udvander mediet så fuldstændigt, når de straks efter kalder terror for forståeligt.

Politiken bør trække deres leder tilbage og undskylde over for den israelske befolkning. Desuden bør Politikens chefredaktør Christian Jensen fyres før dagen er omme. 

Politiken kan ikke gemme sig bag en påstand om fejl eller at det var en tilfældig jounalist, der har lavet overskriften. Overskriften viser med al tydelighed mediets og journalisternes holdning. Ingen kan ved en fejl kalde terror forståeligt. 

Antisemitter

Normalt er mediernes venstreorienterede dækning skandaløst, også når det gælder dækningen og vinklingen mod Israel. Gentagne gange har medierne forsvaret terroristerne og anklaget ofret, nemlig Israel. Men det, vi i dag ser fra Politiken, er noget af det mest forkastelige, man har set længe fra de skatteyderstøttede medier.

Terror kan og skal aldrig forsvares. Terror kan ikke og skal aldrig være forståeligt.

Hvornår efterlader danske journalister deres knaldrøde holdninger og medlemskab af antisemetiske partier som Enhedslisten hjemme ved køkkenbordet?

Lars Løkke, Mette Frederiksen, Jakob Ellemann og resten af regeringen kan desuden kaldes medskyldige. For årligt sendes der nemlig millioner af skattekroner afsted til terroristerne i Gaza.

Opdateret: Politiken har efter dette indlæg blev frigivet ændret overskriften til ‘Hamas’ angreb er forkasteligt og ulovligt. Men det viser også, at status quo er uholdbart’. Det ændrer ikke på, at mediet i første omgang kaldte terror forståeligt. Christian Jensen skal stadig gå eller fyres.

Normalt er det desuden medieetisk praksis at fortællle læserne, at man har ændret i indhold. Det gør Politikken ikke i dette tilfælde.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ