Lad mig starte med at slå fast: dette indlæg er ikke opbakning til Rasmus Paludan, hans person, hans parti(er).
Det er en opbakning til vores demokratiske rettigheder, vores ytringsfrihed, vores ret til at demonstrere.
Det er desværre nødvendigt at skrive, for mange, specielt hos centrum-venstre, forstår ikke, at fordi man bakker op om vores demokratiske rettigheder, så er det altså ikke ensbetydende med, at man støtter op om dem, der demonstrerer, deres holdninger.
Det at ytre sig, at bruge sine demokratiske rettigheder, gælder også for vores modstandere, dem vi ikke kan lide, og de holdninger, vi tager afstand fra.
Fakta: Paludan begår intet ulovligt ved at brænde koranen af, hverken i Danmark eller Sverige.
Retten til at demonstrere
Rasmus Paludan, der er mest kendt for at rejse rundt i Danmark for at brænde koraner af til lovlige grundlovssikrede demonstrationer, er nu rejst videre til Sverige, hvor han benytter sig de samme demokratiske rettigheder.
Som i Danmark har store grupper af ekstremister fra venstrefløjen og ikke mindst islam angrebet demonstrationene og dermed sat gaderne i både Danmark og Sverige i brand.
Altså det er ekstremisterne, der har sat gaderne i brand, brugt vold og hærværk i mangel af argumenter og respekt for demokratiet. Ikke Palaudan. Det vil man ved selvsyn konstatere, hvis man har fulgt med i dækningen, det vil politiet meddele, hvis man spurgte dem.
Politiken svigter demokratiet
Men læser man de danske medier, så skulle man tro, at sandheden var en helt anden. At det er Rasmus Paludan, der rejser rundt og sætter gaderne i Danmark og Sverige i Brand.
Tag for eksempel dette opslag på Facebook fra Politiken i dag:
Sammen med satire-tegningen (flot tegning, god satire) skriver Politiken følgende tekst:
Efter at have sat Sverige i brand blev Paludan mødt af... nul demonstranter.
Politiken på Facebook
Politiken beskylder altså Paludan for at have været den, der har sat Danmark og Sverige i Brand.
Det er desværre ikke første og sidste gang, vi ser denne form for manipulation fra mediernes side. For journalisterne kan ikke lade være med at lade deres personlige politiske holdninger påvirke deres arbejde.
Misforstået tolerance
For skattekroner lever Politiken og andre medier en politisk korrekt misforstået tolerance over for antidemokrater, Islam og ikke mindst vold og hærværk.
Journalisten bag artiklen skriver godt nok, og her er vi sådan set enige, at hvis man bare ignorerede Paludan, så ville han ikke få opmærksomheden, og så ville han hurtig forsvinde ud i glemslen.
Men det sker først efter, at man direkte har beskyldt Rasmus Paludan for hærværk og brandstiftelse.
Man kan på en måde sige, at Politiken, og andre medier, er med til at sætte gaderne i Danmark og Sverige i brand ved at levere en naiv politisk korrekt dækning, hvor man kritiserer dem, der benytter sig af sine demokratiske rettigheder, og på grund af en naiv misforstået tolerance, beskytter dem der bruger vold, trusler og terror.
Ja vi har rent faktisk set journalister og politikere hylde personer, blandt andet en journalist, der går til angreb på lovlige demonstrationer.
Så længe mennesker bliver angrebet og dræbt, når tegninger og satire bliver lavet, så længe skal vi forsætte med at tegne, lave satire.
Og så må man jo konstatere, at så længe ekstremister angriber en lovlig demonstration, så længe er demonstrationerne faktisk med til at påvise den pointe, som Rasmus Paludan turnerer rundt med: at islam er en mørk ideologi, der ikke hører hjemme i vores lande.
Religion er en privat sag, man kan og skal ikke kunne påtvinge andre mennesker sin egen ekstremistiske religiøse hjernevask.
Uanset religion.
Deltag i debatten
Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.
Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.
Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.