Danmarks Fremtid - fra borgerlige til borgerlige - borgerlige der vil Danmark - nyheder - debat - video
47,5%
NYHED

Journalist fra Politiken : Indfør udgangsforbud i Danmark

På gårdagens Covid-19 pressemøde ønskede Politikens politiske redaktør Anders Bæksgaard udgangsforbud for danskerne.
Journalist fra Politiken - Indfør udgangsforbud for danskerne

I går aftes, onsdag den 1. december 2021, hærgede der ikke bare en snestorm over Danmark, men også en skræmmende totalitær tankegang hos visse medier.

Pressemødet i går aftes, med statsministeren i spidsen, var ellers endnu et af de pressemøder, hvor intet kom frem, der ikke allerede have stået i medierne, eller som sagtens kunne have været sendt ud i en pressemeddelelse.

Kort sagt var det endnu et promoveringsshow fra dronningen af spin, statsminister Mette Frederiksen.

Udgangsforbud

Det mest spændende eller chokerende, alt efter temperament, kom først, da Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, nævnte udgangsforbud i Østrig for ikke-vaccinerede, og så kom med dette spørgsmål til statsministeren: 

Hvorfor er regeringen ikke klar til, hvis der skal laves restriktioner, så lave dem fuldstændig målrettet de ikke-vaccinerede, det kunne for eksempelvis være udgangsforbud.

Ikke nok med at journalisten vil lave udgangsforbud, han vil også forskelsbehandle danskerne alt efter om de er vaccinerede eller ikke vaccinerede.

Det er en skræmmende totalitær tankegang. En totalitær tankegang der hører hjemme i kommunistiske og socialistiske regimer, ikke i et demokratisk land som Danmark.

Endnu mere skræmmende er det, at danske journalister ser ud til at blive endnu mere ekstreme i deres holdninger i fremtiden.

Har Politiken og dens politiske redaktør overhovedet hørt om begreber som grundlov, retsstat og demokrati?

Totalitær tankegang

Skal udgangsforbud også gælde for dem, der måske gerne ville have vaccinationen, men af forskellige årsager ikke må eller kan få den?

I hvilke andre tilfælde synes Politiken, at det vil være passende med så totalitær en tankegang?

Anders Bæksgaard skulle i stedet have ventet til den dag, hvor vores antidemokratiske regeringen vælger at indføre udgangsforbud. Så kunne han have spurgt, hvorfor regeringen er så totalitær.

Men det er nok for meget for langt af regeringens uofficielle forlængede arm, Politiken.

Den fjerde statsmagt

Man taler tit om, at medierne er den fjerde statsmagt. at det er medierne, der skal holde øje med dem, der sidder på magten.

Sørge for at magten f.eks. ikke tager friheden fra borgerne i et demokrati.

I Danmark er det i stedet den fjerde statsmagt, medierne, der giver magthaverne gode ideer til at begrænse borgernes frihed.

Og så undrer journalister sig forsat over, at deres troværdig er på niveau med bilforhandlere og politikere.

Deltag i debatten på Facebook eller Twitter. Du kan også bidrage ved at indsende debatindlæg.

Husk du kan støtte driften af Danmarks Fremtid via MobilePay box25487.

LÆS OGSÅ