Danmarks Fremtid
47,5%
NYHED

Politiker stress: Danmarks Radio er snu men udemokratisk

Såkaldt politiker stress får Danmarks Radio til at levere ukritisk mikrofonholderi for den socialdemokratiske minister Magnus Heunicke.
Stress blandt politikere Danmarks Radio er snu men udemokratiske - Magnus Heunicke - 21 Søndag
Statsmediet Danmarks Radio leverede søndag aften, i deres nyhedsmagasin 21 Søndag, hvad man kun kan kalde for ukritisk propaganda og mikrofonholderi over for den socialdemokratiske miljøminister Magnus Heunicke og regeringen.

DR Nyheder havde allernådigst fået lov til at følge socialdemokraten en hel dag, så statsmediet kunne ‘dokumentere’, hvor hårdt ministeren og hans kollegaer i regeringen arbejder. Hårdt arbejde der åbenbart medfører stressramte politikere på stribe.

21 Søndag takkede for indbydelsen ved at levere endnu en omgang skatteyderbetalt hån mod den fjerde statsmagt, journalistfaget, og de mange danskere, der er tvangsindlagt til at betale for mikrofonholderiet.

Magnus Heunicke og Miljøministeriet er selv så glade for statsmediets propaganda, at de i dag har valgt at reklamere med udsendelsen på ministeriets Facebook side:

Ser man indslaget igennem, et indslag du kan se her, så er der ikke et eneste kritisk spørgsmål, ikke et eneste stykke kritisk speak. Det er ikke sådan journalister skaber troværdighed omkring deres eget fag. Et fag der har lige så lav troværdighed som politikere som Magnus Heunicke og bilforhandlere.

Statsansat journalist reklamerer for socialdemokratisk spin

Værten på 21 Søndag, Kåre Quist, var søndag aftenen, før programmet blev sendt, ude at reklamere for statsmediets propaganda makværk. Her skrev han blandt andet følgende i et tweet:

Det er ren ukritisk mikrofonholderi for den socialdemokratiske minister, Magnus Heunicke. Den statsansatte journalist sluger socialdemokratens spin og offermentalitet fuldstændig ukritisk. For sandheden om politikernes stress er ikke den Heunicke og Quist i fællesskab forsøger at bilde danskerne ind.

Politikernes stress er selvforskyldt

Når så mange politikere rammes af stress og sygemelder sig (nogen for at slippe for kritiske spørgsmål), så er det politikernes eget ansvar. De er deres egne arbejdsgiver, de bestemmer selv, hvordan de tilretter deres arbejdsdag.

Når politikerne for eksempel konstant sidder og forhandler til langt ud på aftenen, midt om natten, så evner de ikke at tilrettelægge sit arbejde, så er man selv hovedansvarlig, så siger man ikke fra.

Men hovedårsagen til politikernes mange sygemeldinger på grund af stress, er politikernes store iver efter at blande sig i danskernes liv, mikrostyre hvert et sekund af danskernes dagligdag. 

Konstant hiver politikerne ligegyldige sager op af skuffen for at profilere dem selv i stedet for at fokusere på det store billede. Det skaber et utal af ligegyldige lovforslag, samråd og debatter, man som politiker skal forholde sig til.
Danmark er blevet til et samfund, hvor du ikke kan slå en prut uden politikerne og resten af DJØF-samfundet har været inde og bestemme, hvordan prutten må lugte, hvor længde den må hænge i luften, og hvor meget det skal koste dig at forurene luften.
Så stop offermentaliteten, Magnus Heunicke og andre selviscenesættende politikere. Ansvaret er jeres eget. I er selv skyldige i jeres stress, og derfor skal journalister som Kåre Quist ikke levere offermentalitet for jer.

Milliarder af skattekroner til antidemokratisk censur

Før valget leverede rød blok omkring en milliard ekstra til statsmediet Danmarks Radio’s i forvejen store misbrug af skatteydernes penge. Danskernes skattemidler er tydeligvis givet godt ud for rød stue.

Det dokumenterer den gentagne propaganda for og beskyttelse af rød stue, som statsmediet leverer. Hvilket man også så under valgkampen, hvor de to statsmedier blandt andet sørgede for at undgå de emner, der ville koste for Mette Frederiksen og venner.

Men muligheden for at kritisere Danmarks Radios ageren, mikrofonholderi og propaganda for magten, har statsmediet fået minimeret. Kort før valget valgte Danmarks Radio at lukke ned for danskernes mulighed for at kommentere og debattere på statsmediets Facebook sider. Altså censurer de samme danskere, som betaler for butikken.

Kritiske danskere kan for eksempel ikke kommentere på 21 Søndags propaganda indslag for socialdemokraten Magnus Heunicke. Det er en snu måde at kvæle den kritiske debat på. Snu, men hamrende udemokratisk.
Statsmedier, og medier der modtager skattemidler i støtte, har altid været og vil altid være et demokratisk problem. For det betyder, at der flyder penge mellem de såkaldte uafhængige journalister og magten.

21 Søndag’s makværk af et indslag er endnu et bevis på, hvordan pressen har været medvirkende til skabelsen af bananrepublikken Danmark.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ