Der er mange grunde til, at minkskandalen overhovedet er blevet en realitet. En af grundene er, at både nuværende og tidligere folketingsmedlemmer åbenbart ikke læser den Grundlov, som de selv har skrevet under på, at de vil overholde.
En Grundlov som bl.a. statsminister Mette Frederiksen, tidligere fødevareminister Mogens Jensen, justitsminister Nick Hækkerup og Socialdemokratiets politiske ordfører Jeppe Bruus har skrevet under på, men som de tydeligvis ikke har forstået, eller ikke vil forstå.
Tweet afslører Hegaard
Det viser den radikale politiker med tydelighed, da han vælger at kommentere på et tweet fra Liberal Alliance. Et tweet vi skrev om i går.
I Liberal Alliances tweet så man en video, hvor Socialdemokratiets politiske ordfører spillede uforstående overfor, at Grundloven skulle være brudt i forbindelse med minknedslagtningen, hvorefter man i videoen fik vist Grundlovens paragraf 73, stk.1.
Videoen fik Kristian Hegaard til at stille Liberal Alliance, og deres formand, Alex Vanopslagh, følgende spørgsmål på Twitter:
Hvilken fremtrædende jurist har konkluderet, at Grundlovens paragraf 73 er overtrådt?
Kristian Hegaard, Radikale Venstre
Grundloven og ejendomsret
For det første er der faktisk flere eksperter, der har været ude at påpege, at regeringen har overtrådt Grundloven, bl.a. en juraprofessor.
For det andet så er det skræmmende, at Kristian Hegaard, der er uddannet cand.jur., Ikke kender til den Grundlov, der er hele grundlaget for retssamfundet i Danmark. Han kunne sådan set bare have spurgt sig selv, som uddannet jurist.
Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Grundloven §73, stk.1
Og hvad er det nu regeringen selv flere gange har været ude at udtale i forbindelse med nedslagtningen af alle mink? Hvad samtlige eksperter er enige om? At der ikke var lovhjemmel.
Regeringen måtte endda få sine støttepartier til at stemme for ny lov der pludselig lovliggjorde nedslagtningen. Men altså først efter nedslagtningen havde fundet sted.
Jura eksamen
Har Kristian Hegaard haft mere travl med at krænke kvinder end at følge undervisningen under hans jura uddannelse? Noget kunne tyde på det.
Det er som om, at regeringens støttepartier ser det som deres fornemmeste opgave, at agere skødehunde for Mette Frederiksen og Socialdemokratiets angreb på retsstaten og demokratiet.
—
Deltag i debatten på Facebook eller Twitter. Du kan også bidrage ved at indsende debatindlæg.
Husk du kan støtte driften af Danmarks Fremtid via MobilePay box25487.