Danmarks Fremtid
NYHED

Radikale: Retsstaten er ikke til forhandling

Radikale Venstre belærer igen andre om retsstaten, samtidig med at de holder hånden over Mette Frederiksens grundlovsbrud i minkskandalen.
Radikale Venstre - retsstaten ikke til forhandling

Radikale Venstre’s medlem af Folketinget, Anne Sophie Callesen, er her til eftermiddag ude at belære Polen omkring retsstatens principper. Det sker i et tweet på Twitter, som du kan se herunder:

Det er ganske interessant, at netop Radikale Venstre belærer andre om retsstaten, når de samtidig holder hånden over Mette Frederiksens grundlovsbrud i forbindelse med danmarkshistoriens største politiske skandale i nyere tid, minkskandalen.

Det er påvist af flere juraprofessorer, at Mette Frederiksens regering har begået grundlovsbrud, og at statsministeren selv stod bag den endelige beslutning. Regeringen har endda selv indrømmet, at der ikke var lovhjemmel bag nedslagten af alle danske mink.

Måske Anne Sophie Callesen og Radikale Venstre skal tilføje, at retsstaten ikke er til forhandling, med mindre muligheden er der for at gå i regering, muligheden er der for at få en ministerbil.

Mette Frederiksen for en rigsret

Radikale Venstre var nogen af dem, der ikke kunne få Inger Støjberg for en rigsret hurtigt nok, men når det gælder Mette Frederiksen, så tøver partiet med  at kræve advokater på banen.

Radikale Venstre har nu holdt hånden over Mette Frederiksen og hendes ministres lovbrud, løgne, trusler, pamperi, vennetjenester, svindel og andre former for magtmisbrug i 3 år. Derfor er belæringen om retsstaten ren hykleri og tomme ord.

Anne Sophie Callesen’s belæring af andre om retsstaten er selvfølgelig noteret ned og vil blive fundet frem, når minkkommisionen kommer med deres rapport.

Radikale Venstre er et parti, der har det med at belære andre om alt, samtidig med at de selv har problemer med at overholde deres fine ord. Det har vi set i forbindelse med debatten om krænkelser, det har vi set i forbindelse med sagen omkring Radikal dokumentfalsk.

Deltag i debatten

Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter

Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.

Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.

LÆS OGSÅ