Inger Støjberg melder nu klart ud i et interview med Berlingske. Danmarksdemokraterne er et parti, der søger indflydelsen og magten. Og står det til den tidligere integrationsminister, så skal indflydelsen ske ved at være med i en kommende borgerlig regering.
Inger Støjberg udtaler blandt andet følgende til Berlingske:
Hvis vælgerne giver os opbakning, og hvis vi kan forhandle os frem til et godt politisk grundlag, er vi som parti ikke bange for at tage det ultimative ansvar på os.
Inger Støjberg
Det er positivt at et helt nyt parti som Danmarksdemokraterne fra starten af vil gå efter magten, tage ansvar. Selv om det at tage ansvar mange gange kan koste vælgere. Blandt andre Dansk Folkeparti nægtede at tage ansvar, da muligheden opstod. Noget der nu koster partiet dyrt i meningsmålingerne
Kriminelle reagerer landet
Inger Støjberg’s udmelding om regeringsdeltagelse har selvfølgelig fået centrum-venstre til igen at gå til angreb på lederen af Danmarksdemokraterne.
Flere politikere, kommentatorer og journalister fra centrum-venstre har igen været ude med deres retorik om manglende troværdighed.
Blandt andet kalder Radikale Venstres folketingskandidat Thomas Rohden i et tweet Inger Støjberg for kriminel:
I samme tweet angriber Thomas Rohden Venstre og Konservative for ikke at afvise Inger Støjberg som minister. Men som altid afslører Radikale Venstre kun sig eget hykleri og dobbeltmoral.
Radikal dokumentfalsk
Det er dybt komisk, at Thomas Rohden nævner og sammenligner Inger Støjberg’s dom i rigsretten med blandt andet dokumentfalsk.
For Radikale Venstre er partiet som beskytter deres egne kandidater og medlemmer for netop dokumentfalsk. Vi har tidligere her på Danmarks Fremtid afsløret Radikale Venstres byrådskandidat og medlem Janus Tobias Saito-Madsen i at bruge blandt andet dokumentfalsk mod politiske modstandere.
I samme sag har Radikale Venstre været så frække , at klage over chikane til andre partier, selv om det er egne kandidater, der står bag chikanen.
Dækker over lovbrud
Når Thomas Rohden og Radikale Venstre råber op om kriminelle, der skal lede landet, så er det værd at huske partiet på, at man holder hånden over statsminister Mette Fredriksens grundlovsbrud i minkskandalen. Samtidig er Radikale Venstre et af de partier, der blokerer for en uvildig advokatundersøgelse af netop Mette Frederiksen ansvar i minkskandalen.
Radikale Venstre holder også hånden over fødevareminister Rasmus Prehn, der flere gange er grebet i kreditkortsvindel og misbrug af danskernes skattemidler. Den socialdemokratiske minister er afsløret i at spise intime middage, der er betalt af skatteyderne, med en debatredaktør fra et stort landsdækkende medie.
Beskytter sexkrænkere
Og må man lige minde Thomas Rohden og Radikale Venstre om, at de beskytter og hylder en socialdemokratisk minister, der har begået dokumenteret overgreb på en 15 årig pige. At holde hånden over sexkrænkere er jo nærmest blevet et radikalt varemærke. Den Radikale leder Sofie Carsten Nielsen har jo blandt andet dækket over hendes partikollegaer Morten Østergaard og Kristian Hegaard.
Radikale Venstre holder også hånden over ministre som Morten Bødskov, der har opfundet nødløgne begrebet i dansk politik. Og Radikale Venstre har heller ingen problemer med at bakke op om en minister som Pernille Rosenkrantz-Theil, der som minimum har hyldet overfald på Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Når Radikale Venstre angriber Venstre og Konservative for at bakke op om “kriminelle ledere af landet”, så udstiller det partiets sædvanlige hykleri og dobbeltmoral.
Om nogen er Radikale Venstre et parti, der netop lader en kriminel statsminister og kriminelle ministre lede Danmark. Kriminelle socialdemokrater som tror loven ikke gælder for dem.
Deltag i debatten
Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.
Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.
Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.