Du kan læse hele vores dækning af Radikale Venstre’s sag om dokumentfalsk her. Der har du også mulighed for at se den forfalskede mail.
På trods af at den Radikale kandidat i Faaborg-Midtfyn, Janus Tobias Saito-Madsen, er blevet afsløret i ikke bare at komme med falske beskyldninger mod Dansk Folkeparti’s Erik Høgh-Sørensen, men også i at producere en falsk mail, så forsætter han med at påstå sig forfulgt, at det er DR Detektor, Erik Høgh-Sørensen, og os her på Danmarks Fremtid, der lyver.
Vi vil her forsøge at få et overblik over de mange påstande / løgne som den radikale kandidat Saito-Madsen er kommet med, efter at han fredag blev afsløret i både Detektor og her på Danmarks Fremtid.
Dementi og chikane
Eftr at være blevet afsløret i dokumentfalsk, ryger Saito-Madsen igen i flæsket på Erik Høgh-Sørensen. Det gør han ved at komme med to nye løgne.
Saito-Madsen skriver bl.a., at DR Detektor har lovet at komme med et dementi. Noget han gentager flere gange i løbet af fredagen.
Redaktionen kommer ikke til at bringe et dementi.
Adina Ren, vært på DR Detektor
Men den løgn kan vært på DR Detektor, Adina Ren, hurtig tilbagevise på Twitter.
Saito-Madsen påstår også i samme omgang, at det slet ikke var ham, der klagede til den Radikale ledelse over Erik Høgh-Sørensen. En klage som fik Radikale Venstres pressechef til at gå til Dansk Folkeparti’s ledelse.
Problemet med den påstand er, at Saito-Madsen selv på Twitter har meddelt, at klagen handlede om chikane mod ham selv og en anden Radikal.
Ny forfalsket mail
Det blev bl.a. afsløret i Dr Detektor, at den mail, som Saito-Madsen bruger som dokumentation på, at Erik Høgh-Sørensen ikke skulle have taget en uddannelse på San Francisco State University, er forfalsket af den Radikale kandidat.
Og det viser sig også, at der er tale om en forfalsket mail, det skriver San Francisco State University i hvert fald til Detektor, da vi er i kontakt med dem.
Detektor, Danmarks Radio
Til DR Detektor uddyber universitet densuden med følgende kommentar:
SF State har ikke sendt den mail. Vi har tjekket vores system, og det vedhæftede skærmbillede viser en forfalsket mail
Kent Bravo, medieansvarlig San Fransisco State University
Men i stedet for at erkende sit dokumentfalsk, så forsætter Saito-Madsen med at angribe DF politikeren.
Nu påstår Saito-Madsen, at det er Høgh-Sørensen, der har lavet en falsk mail. Noget Saito-Madsen ikke kan bevise.
Forsætter løgn om manglende eksamen
De mange løgne fra Saito-Madsen vendt mod Erik Høgh-Sørensen, startede, som skrevet tidligere, da den radikale kandidat påstod, at Dansk Folkeparti’s byrådsmedlem aldrig havde taget en uddannelse fra San Francisco State University.
Men den påstand blev fejet af bordet af Universitet selv i forbindelse med, at DR Detektor kontaktede dem.
Vært på DR Detektor, Adina Ren, skriver følgende på Twitter:
Vi er i besiddelse af flere billeder af Eriks eksamensbevis. Og desuden bekræfter universitetet, at Erik har færdiggjort sin uddannelse der, som vi også siger i programmet
Adina Ren, vært på DR Detektor
San Francisco State University fortæller desuden, at Erik Høgh-Sørensen færdiggjorde sin bacheloruddannelse i Internationale Relationer og Journalistik i 1993.
Men på trods af, at Universitet har bekræftet at Høgh-Sørensen har taget uddannelsen, og at DR Detektor har set eksamensbeviserne, så forsætter Saito-Madsen altså med at påstå at eksamensbeviserne og uddannelsen ikke er varificieret.
I samme Tweet påstår Saito-Madsen også, at både Politiken og Børsen er i gang med at granske DR Detektor, underforsået efter henvendelse fra ham selv.
Den påstand har vi heller ikke kunne få dokumenteret, og trods utallige henvendelser har Saito-Madsen ikke ønsket at dokumentere hans påstande.
Pressenævnet
Saito-Madsen meddeler desuden, igen på Twitter, at han nu har sendt en klage på hele to sider til pressenævnet vendt mod DR Detektor.
Vi har bedt om at få en kopi af klagen, efter at han selv på Twitter har oplyst, at alle kan skrive til emailen vkr870@alumni.ku.dk for at få tilsendt en kopi.
Men Saito-Madsen ønsker ikke at dele klagen med Danmarks Fremtid.
Vi har faktisk gentagne gange bedt ham om en kommentar, om han kunne levere beviser. Han har sendt også en mail, hvor der står følgende:
Jeg har aldrig bedt om dette og vil gerne bede dig om at lade være med at chikanere mig
Janus Tobias Saito-Madsen, Radikale Venstre
Saito-Madsen ønsker i det hele taget ikke at forholde sig til hans egne udtalelser. Han ønsker heller ikke at stille op til interview med DR Detektor. Det samme medie som han nu har sendt en klage over til pressenævnet.
I samme tweet påstår Saito-Madsen også, at nyhedsdirektøren hos Danmarks Radio, Sandy Fench, er med inde over sagen og hans klage.
Alle der har haft klaget til Danmarks Radio ved, at så enkelt er det ikke. Klagen skal først forbi redaktionen og / eller seernes redaktør, der derefter tager stilling. Og sådan noget kan tage uger, det tager ikke få timer.
Civilt søgsmål
Oven i klagen til pressenævnet over DR Detektor, så meddeler Saito-Madsen desuden, at han agter at lave et civilt søgsmål mod de to DR Detektor journalister, Tine Toft og Adina Ren.
For så kommer Janus Tobias Saito-Madsen til at få forståelsen af forskellen mellem fakta / beviser og opdigtede mails og løgne.
Druk, hustruvold og psykisk sygdom

Ud over falske beskyldninger om forfalskning af eksamensbeviser, dokumentfalsk og de mange nye løgne, så har Saito-Madsen også fremført andre anklager mod Høgh-Sørensen.

Den radikale kandidat har bl.a., igen udokumenteret, beskyldt Erik Høgh-Sørensen for alkoholisme og hustruvold.

Radikale Seito-Madsen har heller ikke holdt sig tilbage, når det gælder påstande om mentale helbredsproblemer hos Høgh-Sørensen.
Mail sendt til Saito-Madsen
Som skrevet tidligere har vi gentagne gange bedt den Radikale kandidat Saito-Madsen om at dokumentere hans mange påstande, hans beskyldninger mod Dansk Folkeparti’s Erik Høgh-Rasmussen og DR Detektor’s journalister.
Det har han ikke ønsket.
Du kan her læse den mail vi har sendt til Saito-Madsen. Vi har desuden sat Radikale Venstre, DR Detektor og Ekstra Bladet på som CC.:
Hej Janus
På Twitter skriver du, at du har klaget til Pressenævnet, at du vil stævne journalisterne på Detektor mv. i forbindelse med afsløringen af dine falske beskyldninger og fabrikerede mails.
Du skriver også, at nyhedsdirektør Sandy French er inde over.
Du bliver også ved med at skrive, at DR har lovet dig et dementi, noget de selv afviser.
Jeg vil da meget gerne se beviserne på alt dette, så kan vi jo lave en historie, der udstiller pressen som løgnere.
Ved du hurtigt kan sende mig din klage til pressenævnet, men har du nogen form for dokumentation på, at nyhedsdirektøren er inde over, at DR har lovet dig et dementi?
Der må jo være en eller anden dokumentation på det?
Det er vel helt på sin plads, at du kommer med beviser for dine påstande, det var jo det du selv forlangte af Erik Høgh-Sørensen.
Til orientering har jeg cc’et den radiale pressetjeneste (de har jo brugt dig i angreb på DF) på denne mail, samt detektor og deres vært. Også Ekstra Bladets journalist er vedhæftet, da han jo har skrevet om jeres forsøg på karaktermord.
Du må også meget gerne komme med en udtalelse, vi kan smide på indlægget her https://danmarksfremtid.dk/nyhed/radikale-venstre-dansk-folkeparti-falsk-mail/
God weekend.
Med venlig hilsen / Best regards,
Finne Edtwodth,
Chefredaktør Danmarks Fremtid
Radikale Venstre er tavse
Vi har gentagne gange bedt pressetjenesten hos Radikale Venstre om en udtalelse fra partiet.
Vi ønsker at få at vide, hvorfor partiet har brugt en person, der opdigter historier, fabrikere falske mails, til at få ram på en politisk modstander.
Som Ekstra Bladet skriver, så har Radikale Venstre henvendt sig til Dansk Folkeparti med en klage vendt mod Erik Høgh-Sørensen.
En klage om chikane der altså er baseret på falske beskyldninger og dokumentfalsk.
Vi har desuden spurgt Radikale Venstre om de vil ekskludere Saito-Madsen, om de forsat mener, at deres klage er på sin plads.
Vi afventer forsat svar.
Deltag i debatten eller tip os
Hvad mener du om hele sagen? Deltag i debatten på Facebook eller Twitter.
Ved du noget om sagen, eller har du et godt tip til en historie, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@danmarksfremtid.dk.
Du kan også indsende dit eget debatindlæg her.